Ikea Danmarks forbrug af el i de 5 varehuse, lagerfaciliteter og hovedkontor består nu af 100 procent vedvarende strøm, som Ikea selv producerer via solceller og vindmøller i Danmark, Sverige og Finland. Ikea Danmarks selvforsyning er en vigtig milepæl for hele koncernen, der går efter at være selvforsynende med grøn energi inden 2020.

Ikea Danmark har nået en vigtig milepæl i omstillingen til bæredygtig drift. Siden den 1. januar 2018 er al den el, som Ikea bruger til at drive den danske del af forretningen dækket af vedvarende strøm produceret af Ikeas vindmøller i Sverige og Finland i tillæg til den strøm, som Ikea Danmarks vindmølle i Taastrup og solceller på taget af varehuset i Aarhus leverer.

NB! Vedvarende energi og optimering af byg og ejendom. Kurset afholdes d. 5. marts 2019.

- Det er et vigtigt bidrag til kampen for klimaet og, i dansk sammenhæng, en milepæl for Ikeas overordnede målsætning om at alle koncernens varehuse, fabrikker, kontorer og lagerbygninger skal drives med 100 procent vedvarende energi fra IKEAs egne bioenergi- og solcelleanlæg og vindmøller i 2020, fortæller Jonas Engberg, der er bæredygtighedschef hos Ikea Danmark.

En cirkulær forretningsmodel
I juni 2018 lancerede Ikea en opdateret version af virksomhedens globale bæredygtighedsstrategi, som sætter ambitionerne og målene frem mod 2030 i overensstemmelse med FN’s Bæredygtige Udviklingsmål. Bæredygtighedsstrategien har til formål at sikre, at Ikea tænker bæredygtighed ind i alle dele af virksomheden. Og den skal transformere Ikea til at have en cirkulær forretningsmodel og inspirere og muliggøre et mere bæredygtigt liv for de mange mennesker.

NB! Cirkulær økonomi i byggeri og ejendom. Kurset afholdes d. 4. april 2019.

- At transformere Ikea til en cirkulær forretningsmodel og blive klimapositiv er et omfattende og meget krævende arbejde, hvor der skal sættes ind på mange fronter. Ikea har sat ambitiøse målsætninger på alle indsatsområder, og vi har sat alle sejl for at indfri dem. Vi vil gerne gå foran som et godt eksempel – for andre virksomheder, for regeringer og for forbrugerne, forklarer Jonas Engberg.

Et af de områder, Ikea arbejder med, er den fossilfri transport, og foruden en lang række andre initiaiver sigter Ikea eksempelvis også mod, at design af alle IKEA produkter skal ske med udgangspunkt i cirkulære principper. Derudover vil Ikea udvide tilbuddet om solpaneler til overkommelige priser fra 5 Ikea-markeder til 29 Ikea-markeder inden 2025


Relaterede konferencer

Boligudvikling i København frem til 2030

Stormflodssikring af by- og landområder

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter