Lennon Andersen skal som Ikano Boligs nye senior projektudvikler i første omgang have fokus på byudvikling i Valby.

Ikano Bolig har travlt og ansætter Lennon Andersen som ny senior projektudvikler til at varetage udvikling og eksekvering af boligudviklerens mange projekter. I første omgang skal Lennon Andersen være med til opførslen af Ikano Boligs udviklingsområde i Valby.

– Ikano Bolig har et helt særligt værdisæt, der handler om at dyrke det nære og det trygge, og det stemmer overens med mine værdier. Jeg nyder at være et sted, hvor der bliver sat handling bag ordene. Ikano Bolig kan med deres boliger gøre en rigtig stor forskel, da de udvikler boliger til alle typer mennesker i alle faser af livet. Det er boliger for alle, og det glæder jeg mig over at være en del af, udtaler Lennon Andersen.

Lennon Andersen startede som håndværker, inden han blev uddannet bygningskonstruktør i 1989, og siden da har han opført forskellige typer af boliger som bygherre og projektudvikler.

Sydhavn: De store projekter. Konferencen afholdes den 8. marts 2023.

– Det giver mig en værdifuld forståelse for mit arbejde at have arbejdet i alle leder af byggeprocessen – også på byggepladsen. Det er en særlig type sammenhold, de har derude, og det sammenhold er værdifuldt for mig at kende, når jeg lægger planer på deres vegne, afslutter Lennon Andersen.

Hos Ikano Bolig er man glad for, at Lennon Andersen har valgt at lægge sine kræfter i virksomheden og glæder sig til samarbejdet.

– Vi har travlt og har brug for ekstra hænder og hoveder til vores mange igangværende og nye projekter, og glæder os til at få Lennons engagement og indsats med, fortæller Ulrik Steen Jensen, der er udviklingsdirektør i Ikano Bolig.


Relaterede konferencer

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Boligudvikling i Jylland

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Ny udbudslov KURSUS

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS