VVM-undersøgelsen af en opgradering af E55, der forbinder Sydmotorvejen og Nykøbing Falster Omfartsvej, indledes med en offentlig idé- og forslagsfase, hvor borgere, virksomheder, interesseorganisationer og andre opfordres til at komme med forslag og synspunkter, der kan indgå i det videre arbejde.

På borgermødet vil Vejdirektoratet orientere om baggrunden for undersøgelsen og beskrive det videre arbejde. På mødet vil der være mulighed for at stille spørgsmål og fremkomme med idéer til undersøgelsen samt forslag til forhold, som Vejdirektoratet skal være særligt opmærksomme på i det videre arbejde med VVM-undersøgelsen.

Idéfasen forløber fra den 28. august 2019 frem til den 25. september 2019, hvor man kan bidrage med dine idéer og forslag via projektets hjemmeside https://www.vejdirektoratet.dk/side/opgradering-af-e55-fra-nykobing-f-til-sydmotorvejen.

I undersøgelsen vil der blive kigget nærmere på de trafikale, miljømæssige og økonomiske konsekvenser af at udbygge den eksisterende vej fra to til fire spor samt sanere i antallet af vejadgange og skærende veje.

Vejstrækningen, som er 9,4 km lang, er præget af pendlertrafik til og fra Nykøbing Falster samt trafik til og fra færgerne i Gedser (mod Rostock). I sommerperioden belastes vejen yderligere af trafik til og fra det store sommerhusområde Marielyst syd for byen.


Relaterede konferencer

Ny udbudslov KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Den nye Planlov KURSUS

Stormflodssikring af by- og landområder

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Fremtidens betonbyggeri