Ny rapport fra SBi, der er en del af Build på Aalborg Universitet, sætter tal på den potentielle besparelse ved at genanvende byggematerialer.

I rapporten - Livscyklusvurdering for cirkulære løsninger med fokus på klimapåvirkning - har forskningsgruppen for Bygningers Bæredygtighed på Build gennemgået en lang række af materialer og beregnet miljøbelastningen på henholdsvis nye og genanvendte.

– Der er ret stor fokus på at finde løsninger til, hvorledes byggeriets klimaaftryk kan reduceres. Cirkulær økonomi er en af de fremgangsmåder, der fremhæves som løsningsforslag. Men hvor meget betyder det? Her har der manglet beregninger og data som kan belyse det, siger seniorforsker på Build, Harpa Birgisdottir, som er en af forfatterne bag rapporten.

Potentialet varierer meget i de forskellige cirkulære løsninger som undersøges i rapporten. Et eksempel fra rapporten viser forskellen på klimaaftrykket fra konventionel murværk, som efter endt brugsfase bliver knust og genanvendt til ubundet bærelag (erstatter stabilgrus) og vejfyld i forhold til murværk af genbrugsmursten.

Den samlede klimapåvirkning for 1 kvm konventionelt murværk er fundet til 64,11 kilo CO2 -eq, hvorimod den samlede klimapåvirkning for 1 kvm murværk af genbrugsmursten er fundet til 14,34 kilo CO2 -eq. Her har vi en samlet klimamæssig besparelse på 76,9 procent, hvis man vælger det cirkulære scenarie i stedet for det konventionelle.

Energirenovering af ejendomme: Krav, udførelse, besparelser, leje-regulering. Kursus afholdes d. 24. november 2020.

– Denne rapport er et vigtigt skridt på vejen, da man her får et godt overblik over cirkulære byggematerialers potentiale i forhold til at reducere klimapåvirkningen. Formålet med projektet var at lave en forundersøgelse, som gav indikation for, hvilket klimamæssigt potentiale, der var i forskellige cirkulære løsninger. En væsentlig faktor, som ikke har indgået i forundersøgelsen, er vurdering af levetider, holdbarhed og vedligeholdelsesbehov for de cirkulære løsninger, siger Harpa Birgisdottir.

Rapporten vil være en støtte for både bygherrer og rådgivere, der ønsker at reducere klimapåvirkningen fra deres byggeri, da den giver et godt overblik over de forskellige byggematerialers klimapåvirkning.

Der er lavet beregninger på følgende byggematerialer: murværk, beton, stål, træ, gipsplader, vinduer, tagsten, ventilationsrør, aluminiumsplader, døre og tagpap. Beregninger viser de forskellige materialers miljøpåvirkning.


Relaterede konferencer

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Boligudvikling i København frem til 2030

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Boligudvikling i Jylland

Fremtidens betonbyggeri

Ny udbudslov KURSUS

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning