Tal fra Boliga viser, at forskellen mellem den tidligere og den nye pris blot er 0,4 procent, hvis huset blev taget af markedet i 2016 eller 2017, og det kom til salg igen i løbet af i 2018.

Boliger, der blev sat til salg i 2016 eller 2017 og igen kom på markedet i 2018, er kun justeret marginalt i pris. Der er en kontant forskel i prisen på 11.819 kr., men den noget begrænsede justering i kr. og ører hænger sammen med udviklingen på markedet generelt.

- Det kan umiddelbart virke lidt paradoksalt, at man har opgivet salget af sin bolig, og så ikke så længe efter sætter den til salg igen til en højere pris end tidligere annonceret. Imidlertid understreger tallene, at boligmarkedet i nogle områder af landet har flyttet sig ganske markant over en kortere periode, siger Christian Hilligsøe Heinig, cheføkonom hos Realkredit Danmark.

NB! Viborg: De store projekter. Konferencen afholdes d. 6. marts 2019.

- I 2016 og 2017 steg priserne på huse i København by med 7-8 procent om året. Det kan altså være, at man som sælger i første omgang var lidt for optimistisk med udbudsprisen og derfor endte med at tage boligen af markedet. Men når den blev sat til salg igen, havde virkeligheden overhalet ens tidligere udbudspris, og en realistisk pris er nu over den tidligere, siger han til Boliga.dk.

Regionale ligheder
I Region Hovedstaden blev comeback-husene i gennemsnit sat til salg med en pris, der er 1,2 procent højere, end den det gik fra markedet med.

Også i Region Sjælland blev pausen benyttet til en prisstigning - her var den på 0,5 procent - mens priserne i landets 3 øvrige regioner i gennemsnit er blevet nedjusteret fra første udbud til det andet.

NB! Jylland: Risikovurdering ved køb og salg af ejendom. Kurset afholdes d. 31. januar 2019.

- Selvom der stadig er forskelle i udviklingen på boligmarkedet på tværs af landet, er vi faktisk vidne til en meget ensartet regional prisvækst på boligmarkedet i mange år. Udviklingen drives ikke kun af en aftagende prisvækst i de dyreste områder – herunder københavnsområdet – men også af at resten af landet over de senere år i højere grad er kommet med i boligopsvinget, siger Christian Hilligsøe Heinig.

Norddjurs Kommune har det største procentvise prisfald. Her blev de genannoncerede huse i gennemsnit udbudt 8,1 procent billigere.

Her kan du se, hvad comeback-priserne er i din kommune.

Boliga har opgjort prisforskellen på boliger, som blev udbudt til salg i 2018, og som også var udbudt i 2016-2017 - uden at der er registreret et salg i den mellemliggende periode. Der er kun medtaget kommuner, hvor der i 2018 har været mindst 20 genudbudte boliger.

 


Relaterede konferencer

Boligudvikling i København frem til 2030

Fremtidens betonbyggeri

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Stormflodssikring af by- og landområder

Ungdomsboliger på et modent marked

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Køge: det store byggeboom frem til 2032