HusCompagniet køber 100 procent af fabrik i Esbjerg for 90 millioner kr. og hæver sit salgsmål fra 500 til 750 rækkehuse årligt.

HusCompagniet køber 12.000 kvm fabrik i Esbjerg af byggefirmaet Danhaus. Med opkøbet følger fabrikkens 72 medarbejdere. Fabrikken kan i dag producere 400 enheder, men med implementering af en række forskellige initiativer forventes det, at fabrikken vil kunne fordoble sin produktionskapacitet.

HusCompagniet hæver med opkøbet sit salgsmål fra 500 til 750 rækkehuse årligt inden udgangen af 2025. Fabrikken forventes at omsætte for omkring 100 millioner kr. i 2022, mens der samlet ligger ordrer for omkring 200 millioner kr. HusCompagniet forventer at overtage fabrikken i maj 2022.

- Med opkøbet øger vi vores ambitioner på B2B-markedet, der allerede har vist sit store potentiale gennem de seneste år. Vi styrker samtidig vores værdikæde, så vi både er stærke i salgs-, produktions- og byggefasen af rækkehuse - og det giver os en helt unik position i markedet. Vi har allerede vores fabrik i Sverige under navnet VårgårdaHus, hvor vi også producerer bæredygtige træhuse. Og med den nye fabrik i Esbjerg, får vi nu gavn af synergier mellem fabrikkerne indenfor knowhow, indkøb, it, produktion med videre, siger Martin Ravn-Nielsen, administrerende direktør i HusCompagniet.

Udvikling og investering i rækkehuse. Konferencen afholdes den 11. oktober 2022.

Fabrikken har siden 1998 har været en del af byggefirmaet Danhaus. Fabrikken er en af de mest automatiserede fabrikker i Norden, der har bevist sig som en af de førende inden for fremstilling af præfabrikerede træelementer til huse.

- Det er et meget velovervejet salg. Vi har været i dialog med HusCompagniet igennem de seneste 2 år, og jeg er helt tryg ved nu at give stafetten videre til en virksomhed med orden i penalhuset, og som ikke bare kan videreføre driften men samtidig løfte fabrikkens potentiale til nye højder. HusCompagniet overtager den fabrik, der kan producere mest i markedet, og jeg ser frem til at være en del af at vokse fabrikken endnu større i HusCompagniets hænder, siger Johannes Wøldike Schmith, administrerende direktør i Danhaus.

Den højteknologiske fabrik gør det blandt andet at bygge ydervægge til rækkehuse i træ frem for porebeton, mens materialespild kan reduceres væsentligt og genbrugsmulighederne bliver optimeret.


Relaterede konferencer

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Ny udbudslov KURSUS

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Fremtidens betonbyggeri