Proteinkilder til fødevareproduktion bliver en vigtig ingrediens i fremtidens fødevarer. Derfor skal der i Hedensted opføres en fabrik til udvinding af planteprotein fra hestebønner.

Der er stor efterspørgsel på proteiner som ingrediens i fødevarer eller i foder til dyr over hele verden. Nu vil den hollandske virksomhed Meelunie-GPI opføre en fabrik til udvinding af planteprotein fra hestebønner i Hedensted.

- Hestebønnen er først og fremmest meget næringsrig. Derudover er hestebønnen væsentligt bedre for miljøet at dyrke og behøver ikke dyrkes på den anden side af jordkloden, fortæller Lars Laursen, projektdirektør i Meelunie-GPI.

Kolding: Store projekter. Konferencen afholdes den 23. september 2021.

Et bredt partnerskab bestående af SiccaDania, hollandske Meelunie, Københavns Universitet, Danmarks Grønne Investeringsfond og Ringkøbing Landbobank står bag projektet, hvor projektinvesteringen lyder på godt 250 millioner kr. Selskabet har ifølge VAFO.dk købt 20.000 kvm jord på Karosserivej i Hedensted med option på køb af yderligere 20-30.000 kvm. Byggeansøgningsmateriale er indsendt til kommunen.

- I SiccaDania har vi arbejdet intenst med at udvikle dette projekt over de seneste par år. Det er derfor med stor tilfredshed, at vi nu kan igangsætte arbejdet med at opføre fabrikken, der vil producere proteiner, stivelse samt fødevarefibre fra hestebønner, udtaler administrerende direktør, Søren Sten Rasmussen fra SiccaDania.

Jylland: Planlov og lokalplaner - nye ændringer og muligheder. Kurset afholdes den 17. november 2021.

Der er store potentialer at hente både kommercielt og i forhold til bæredygtighed, og det er også baggrunden for, at Ringkjøbing Landbobank finansierer virksomheden.

- SiccaDania og Meelunie GPI har udviklet et spændende koncept til proteinudvinding af fødevarer som, modsat andre alternativer, produceres i vores egen baghave, udtaler kreditchef Dan Junker Astrup.

Med stigende efterspørgsel på plantebaseret mad kigger Meelunie-GPI ind i et milliardmarked, når teknologien og produktet er modnet yderligere, vurderer Lars Laursen.

 


Relaterede konferencer

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Stormflodssikring af by- og landområder

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Den nye Planlov KURSUS

Boligudvikling i Jylland