Den hollandske entreprenørvirksomhed BAM har fået entreprisen på et nyt bioteknologisk forskningscenter på DTU. Hovedentreprisekontrakten på 207 millioner kr. er den største enkelte entreprise i den over 4 milliarder kr. store byggeinvestering, der frem mod 2019 finder sted på DTU Lyngby Campus.

DTU har valgt at give universitetets største hovedentreprise til den hollandske entreprenørvirksomhed Royal BAM Group. Entreprisen omfatter byggeriet af et 12.000 kvm stort bioteknologisk forskningscenter fordelt på 6 etager, som skal huse DTU Biosustain - Novo Nordisk Foundation Center for Biosustainability. Byggeriet forventes at stå færdigt i juli 2016.

- Vi står i en situation, hvor der udføres rigtig mange store bygge- og anlægsprojekter i Danmark. For at opnå en større mangfoldighed og flere tilbudsgivere på vore byggeprojekter, har det været en helt bevidst strategi at få udenlandske virksomheder til at byde ind på byggeriet. Derfor er det glædeligt at vi i dag har underskrevet kontrakten med BAM, og dermed kan se at vores strategi har båret frugt, siger Plan & Projektchef for DTU Campus Service, Ole Kristian Bottheim.

NB! Campusbyggeri for 55 milliarder. Konferencen afholdes d. 24. februar 2015.

- Vi har valgt BAM Danmark A/S fordi de havde det økonomisk mest fordelagtige tilbud, herunder organisering og processtyring. Vi glæder os til samarbejdet med BAM og til at skabe de optimale rammer for centrets forskning, fortsætter Ole Kristian Bottheim.

BAM etablerede sig for nyligt på det danske marked med datterselskabet BAM Danmark på Tobaksvejen i Søborgs industrikvarter. DTU er bygherre på mere end 20 byggeprojekter på DTU Lyngby Campus over de kommende år, og med hovedentreprisen får BAM nu for alvor foden indenfor på det danske marked

NB! Byggeri af ungdomsboliger for 37 milliarder. Konferencen afholdes d. 28. januar 2015.

- Vi er meget stolte over at blive valgt til dette job, det har en stor betydning for den videre udvikling af BAM Danmark A/S som en betydende spiller på det danske entreprenørmarked, siger administrerende direktør for BAM Danmark, Bo Svendsen.

- DTU er en kunde der passer lige ind i vores forretningsplan, og vi oplever DTU som en meget fremsynende bygherre, hvor vi i kraft af det udbudsmateriale, der er blevet udarbejdet til denne sag, har haft mulighed for at trække på ressourcer fra vores hovedkontor i Holland, fortsætter Bo Svendsen.

NB! Forsikringer og risikostyring i byggeri. Seminaret afholdes d. 19. marts 2015.

Forskningsbygningen bliver den højeste bygning på DTU Lyngby Campus og placeres i den nordlige ende af Kemitorvet. Bygningen er tegnet af Vilhelm Lauritzen Arkitekter i samarbejde med rådgivende ingeniørfirma MOE. Bygningen vil indeholde højt avancerede forskningslaboratorier til bioteknologisk forskning foruden møde- og kontorfaciliteter samt fællesarealer for DTU.

Forskningscentret får en central placering i forhold til det store Life Science & Bioengineering bygningskompleks, og vil med en strøglignende underetage fungere som fysisk forbindelse mellem de 2 omkringliggende pladser. Med fællesarealer, mødelokaler og café for DTU’s studerende og ansatte, skal bygningen medvirke til at skabe sammenhæng, synergi og forbindelse mellem forskere, ansatte og studerende på DTU Lyngby Campus.


Relaterede konferencer

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Fremtidens betonbyggeri

Ungdomsboliger på et modent marked

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Servitutter og lokalplaner KURSUS