Hoffmanns ordrebeholdning er på 1,9 milliarder kr., fremgår det af årsregnskabet for 2018. Det er 900 millioner kr. mere end året før.

Hoffmanns ordrebeholdning lyder i årsregnskabet for 2018 på 1,9 milliarder kr. Herudover er der i januar indgået kontrakt på Mineralvandsfabrikken i Carlsberg Byen samt ny Politiskole i Vejle på tilsammen 560 millioner kr.

- I 2018 har et øget antal såvel eksisterende som nye kunder indgået i et tidligt samarbejde med Hoffmann. Hoffmanns medarbejdere har videreudviklet samarbejdsmodellen, og alle igangsatte projekter er godt på vej. Denne udvikling sammenholdt med vores fortsatte udvikling på sikkerhedsområdet, med få skader og lavt sygefravær, er det der glæder mig mest, udtaler administrerende direktør Torben Bjørk Nielsen.

Hoffmann har igennem de sidste 10 år rekrutteret 80 procent af medarbejderne direkte fra uddannelse-institutionerne. Denne strategi har virket efter hensigten.

NB! Etagebyggeri i træ. Kurset afholdes d. 23. oktober 2019.

- Vores samlede kapacitet er øget med medarbejdere, der har tillært sig innovative nye samarbejdsformer. Vi er et stærkt team, udtaler Torben Bjørk Nielsen.

Hoffmanns samarbejdsmodel udgør stadigvæk 80 procent af omsætningen. En samarbejdsmodel, hvor selskabet tidligt i processen samarbejder om projektets tilblivelse sammen med arkitekt og ingeniør. En proces, hvor projektforbedringer og kundens business case optimeres. Amager Centret (47.500 kvm ombygning/nybygning) KLP (65.000 kvm kontorbyggeri ved Ørestad Station), Brøchner Hotel (154 værelser i Carlsberg Byen) og DTU Kemiteknik (5.600 kvm laboratorie) er eksempler på projekter, hvor Hoffmann har været med fra tilblivelsen af projekterne i 2018.

Hoffmanns serviceenhed i Vest vinder indpas i markedet, og serviceopgaver inden for teknik, anlæg, byggeri og byggepladslogistik i hele Danmark er i året 2018 vokset til nu at udgøre 15 procent af omsætningen.


Relaterede konferencer

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Den nye Planlov KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Stormflodssikring af by- og landområder

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Fremtidens betonbyggeri

Boligudvikling i Jylland