Hoffmann omsatte for 925 millioner kr. i 1. halvår 2020 og fik et resultat på 52 millioner kr.

Hoffmanns omsætning steg i 1. halvår 2020 til 925 millioner kr. mod 897 millioner kr. i 1. halvår 2019, og resultatet landede i 1. halvår 2020 på 52 millioner kr. mod 48,5 millioner kr. i 1. halvår 2019.

- Hoffmann leverer et tilfredsstillende resultat på niveau med sidste år på både omsætning, resultat og ordrebeholdning, hvilket vi er meget tilfredse med, men mest stolt er vi over, at Hoffmann beskæftiger 500 medarbejdere og dertil har cirka 2.000 samarbejdspartnere på alle vores byggepladser, og vi ikke har haft mere end 1 smittet med COVID-19, udtaler Torben Bjørk Nielsen.

- Alle brancher har haft udfordringer under corona-krisen, selvfølgelig mest de virksomheder som er afhængige af turisme, detailhandel og eksport. Alligevel har alle vores kunder, både private og offentlige, haft overskud til at hjælpe til med at vi på en forsvarlig måde har kunnet fortsætte produktionen. Dette har muliggjort, at ingen af projekterne er blevet tidsmæssigt forsinket, udtaler han videre.

Ny lov: Byudvikling af boligselskaber og private. Konferencen afholdes d. 1. oktober 2020.

Hen over efteråret 2020 afslutter Hoffmann en række store projekter som Politiskolen i Vejle, totalrenovering af Amager Centret samt bolig- og erhvervsprojektet Mineralvandsfabrikken i Carlsberg Byen.

Hoffmanns samarbejdsmodel har ifølge Torben Bjørk Nielsen fungeret efter hensigten. Ordrebeholdningen lyder på knap 2 milliarder kr.

- Hoffmanns ordrebeholdning er på niveau med tiden før coronavirussen. Men vi kan allerede nu se tendenserne til, at flere private kunder genovervejer igangsætning af nye projekter. Dette vil få konsekvenser på pipelinen, som vi først rigtigt mærker om cirka 1 års tid, udtaler Torben Bjørk Nielsen.

Hoffmann har indtil nu vundet projekter for Assens Forsyning (ny administration samt værksted/lager), Gaulumparken for BoligNæstved (ned- og tagrenovering af boliger), Strandgade 29 for Bygningsstyrelsen (ombygning og indretning til kontorformål) samt en række anlægsprojekter på Glostrup og Bispebjerg Hospital for Region Hovedstaden.


Relaterede konferencer

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Den nye Planlov KURSUS

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Boligudvikling i Jylland

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Stormflodssikring af by- og landområder

Logistik og industri - fart på nye muligheder