Himmerland Boligforening er klar med et bolig- og erhvervskoncept, der er inspirereret af tidligere tiders små erhvervsdrivende.

I blandt andet det indre Aalborg havde mange mindre erhvervsdrivende tidligere et butikslokale i forbindelse med deres bolig. Ismejeriet, den lille købmandsbutik, frisøren eller cykelsmeden. Står det til Himmerland Boligforening, er det et fænomen, der ganske snart får en renæssance.

- Indtil en gang i 1960’erne var det specielt i de større byer udbredt med en kombination af butikslokale og bolig. Det er denne tankegang, vi bygger på, når vi om få måneder introducerer fremtidens erhvervsboliger i form af nyrenoverede boliger tilført et erhvervsareal, fortæller direktør Ole Nielsen, Himmerland Boligforening.

De nye erhvervsboliger indgår som en del af renoveringen af flere end 400 boliger på Fyrkildevej, der er 3. og sidste del af det meget omfattende renoveringsprojekt ”Kildeparken 2020” i det østlige Aalborg.

- På Fyrkildevej introducerer vi en ny boligtype, hvor beboere på optimale vilkår kan drive erhvervsvirksomhed i en særligt indrettet del af boligen. Den nye boligtype, hvis erhvervsareal er på 32 til 35 kvm, er placeret i området umiddelbart op til Sundheds- og Kvartershuset, så virksomhederne nemt kan drage fordel af de mødelokaler, parkeringspladser og andre tilbud, der findes her, siger Ole Nielsen.

AALBORG: De store projekter. Konferencen afholdes den 26. maj 2020.

Himmerland Boligforenings direktør venter sig meget af det utraditionelle tilbud med rum til både hjem og arbejde.

- Vi har naturligvis sonderet terrænet i forvejen, så vi ved, der er en reel interesse for erhvervsboligerne. Den er jeg sikker på, ikke bliver mindre i fremtiden, for der er jo tale om en bydel, der ligger i Aalborgs – og et af Nordjyllands – største vækstområder. Her er der store arbejdspladser såsom Aalborg Universitet, NOVI, havnen, industrivirksomheder og snart også det nye universitetshospital tæt på og de vil være naturlige aftagere af mange former for erhvervsservice. Det kan være nye enkeltmandsvirksomheder igangsat af kandidater fra universitetet, men der er også et betydeligt potentiale for serviceorienterede virksomheder rettet mod beboere og besøgende, siger han.

Erhvervsboligerne, hvoraf de første har indflytning den 1. juni 2021, har en boligdel på 90 til 111 kvm. Der er direkte adgang mellem de 2 elementer – og erhvervsdelen er forbundet med områdets erhvervsstrøg med forbindelse til parkeringspladserne og det omfattende stisystem.

- Reelt er vores eneste krav, at en beboer har et aktivt CVR-nummer og at der ikke bliver håndteret fødevarer i erhvervslokalet. Ellers er der højt til loftet og vi håber på stor mangfoldighed, så virksomhederne hver især kan være med til at bringe nyt liv til et aktivt og interessant miljø på erhvervsstrøget og dermed til afdelingen såvel som til bydelen, pointerer Ole Nielsen.


Relaterede konferencer

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter