De nye certificeringer af brand og konstruktioner har været uoverskuelige, men nu kommer Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen med brandogkonstruktioner.dk, som samler information om certificeringsordningen for brand og konstruktioner.

Den nye hjemmeside brandogkonstruktioner.dk skal give et overblik over certificerede statikere og brandrådgivere.

Hjemmesiden retter sig mod rådgivere, bygherrer, kommuner og entreprenører, der har brug af en certificeret brandrådgiver eller statiker.

Hjemmesiden skal gøre det nemmere at finde regler og vejledning om, hvornår og hvordan, der skal bruges certificerede rådgivere ved et byggeri og ikke mindst om samspillet imellem certificeringsordningen og byggesagsbehandlingen.

Hjemmesiden vil også indeholde en FAQ om ordningen, som opsamler og besvarer de mange henvendelser, styrelsen modtager om brugen af certificerede rådgivere.

Desuden vil hjemmesiden indeholde eksempler på, hvordan rådgivere, bygherrer, kommuner mv. har indarbejdet de certificeredes virke og vurderinger i behandlingen af en byggesag

Via hjemmesiden vil styrelsen også invitere til virtuelle videndelingsmøder i ”Eksperthjørnet”.

Eksperthjørnet er et virtuelt møde-tilbud, hvor rådgivere og kommuner, kan stille spørgsmål direkte til et panel af styrelsens teknikere og jurister for hurtig afklaring af spørgsmål og uklarheder.

Baggrund for certificeringsordningen

Med bygningsreglementet 2018 blev kommunens tekniske byggesagsbehandling udfaset.

For byggeri af en vis størrelse eller kompleksitet blev der i stedet indført krav om, at der anvendes certificerede statikere og brandrådgivere.

Det er de certificerede statikere og brandrådgivere, der skal sikre, at byggearbejder dokumenteres og kontrolleres samt at bygningsreglementets krav til bærende konstruktioner og brandforhold overholdes.

Kommunen skal således ikke længere påse, at de tekniske forhold i byggeriet overholder bygningsreglementets bestemmelser på brand- og konstruktionsområdet.

Kommunen er dog stadig bygningsmyndighed og skal derfor bl.a. udstede byggetilladelser, ibrugtagningstilladelser og behandle lovliggørelsessager.

Ordningen indebærer, at det alene er bygningsejerens ansvar, at byggearbejdet overholder de tekniske krav i bygningsreglementet.

Ordningen medfører dermed også en mere tydelig ansvarsfordeling i forholdet mellem kommune og bygningsejer.

Certificeringsorganer

Der findes i dag 3 firmaer og institutter der certificerer konsturktions- og brandrådgivere:

* DBI – certificeringsordning for brandgivere.

* Rambøll – certificeringsordning for brandrådgivere og statikere.

* Teknologisk Institut – certificeringsordning for statikere.

Der mangler stadig en del certificerede rådgivere på de 2 områder - der er i oktober 2020 omkring 75 procent af de nødvendige rådgivere.


Relaterede konferencer

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Den nye Planlov KURSUS

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Fremtidens betonbyggeri

Boligudvikling i København frem til 2030

Boligudvikling i Jylland

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter