I Ballerup Kommune skal der opføres en ny bydel med et samlet etageareal på 351.000 kvm på grunde, der strækker sig over 367.000.

Et flertal i Kommunalbestyrelsen i Ballerup Kommune har den 27. september 2021 godkendt helhedsplanen for by- og erhvervsudviklingsprojektet Kildedal i den nordvestlige del af Ballerup Kommune. Helhedsplanen er udviklet af Werk Arkitekter. Yderlige rådgivere er Cowi, Niras, Grandville, Briq, CBRE og Aaen Engineering.

Kildedal skal fuldt udbygget rumme omkring 2.000 boliger og op til 10.000 nye arbejdspladser. Arealerne, der udvikles til den nye by, udgøres i dag hovedsageligt af ”bar mark”. Projektområdet omfatter 440.000 kvm, hvor der er 367.000 kvm grunde. Af disse er 297.000 kvm ejet af Ballerup Kommune, mens 77.000 kvm er ejet af private grundejere.

Ballerup: de store projekter. Konferencen afholdes den 1. februar 2022.

- Med godkendelsen er vi nu nået et betydeligt skridt videre i den lange proces om udviklingen af en ny by. Næste store skridt bliver stiftelsen af et såkaldt arealudvekslingsselskab. Stiftelsen sker i tæt samarbejde med pensionsselskabet Pensiondanmark, og selskabet kommer til at stå for byggemodningen af området og sælge byggeret til private bygherrer, siger borgmester Jesper Würtzen (A).

Området skal udvikles i etaper over en periode på 10 til 15 år. Helhedsplanen er udformet, så byen kan udbygges med en høj grad af fleksibilitet. Den er derfor tegnet op i 12 mindre delområder, hvor byens enkelte kvarterer kan opføres uafhængigt af hinanden med igangsætning af 1 eller 2 kvarterer ad gangen.

Samlet kan området bebygges med 351.000 kvm etageareal. Der arbejdes med en fordeling på 40 procent bolig og 40 procent erhverv, hvor de resterende 20 procent er fleksible og kan tilpasses og anvendes efter behov og efterspørgsel.

Udvikling og investering i rækkehuse. Konferencen afholdes den 5. april 2022.

Det første spadestik til nybyggeri af boliger og erhverv i Kildedal forventes at kunne blive taget i 2023. Alle kommende kommuneplanrammer og lokalplaner bliver miljøvurderet og sendes i offentlige høringer inden den endelige vedtagelse. Først herefter kan der udstedes byggetilladelser, og nybyggeriet sættes i gang.

På Kommunalbestyrelsens møde mandag den 27. september blev det strategiske værdiprogram for Kildedal også formelt godkendt. Værdiprogrammet beskriver det grundlag, som kommunen er blevet enige med Pensiondanmark om, skal definere byen Kildedal, og som arealudviklingsselskabet skal tage udgangspunkt i, hver gang der forhandles om køb af byggeret med kommende investorer og bygherrer.

 


Relaterede konferencer

Ungdomsboliger på et modent marked

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Fremtidens betonbyggeri

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Ny udbudslov KURSUS

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS