Hanssen Ejendomme erhverver de 2 tidligere JF-bygninger beliggende henholdsvis på Linde Alle og Augustenborg Landevej af DLG, der ejer bygningerne i dag.

Med afsæt i Sønderborg Kommunes ønsker og visioner for de 2 tidligere JF-grunde, der har et grundareal på 120.451 kvm, har Hanssen Ejendomme fundet perspektiverne for begge grunde tilstrækkelig interessante, at man er kommet til enighed med DLG omkring vilkårene for en handel.

De tanker og visioner Sønderborg Kommune har præsenteret for begge JF-grunde betyder, at selskabet efter flere henvendelser, har valgt at købe begge grunde.

- Det er åbenlyst, at de 2 grunde ikke ligefrem forskønner bybilledet og står som et trist minde om en masse arbejdspladser, der er forsvundet ud af byen, udtaler direktør for Hanssen Ejendomme, Michael Andersen.

NB! Kolding: De store projekter. Konferencen afholdes d. 26. februar 2019.

- Vi tror på, at vi med begge grunde på den ene side kan skabe en attraktiv bydel, der vil kunne tiltrække flere indbyggere til kommunen og på den anden side, nye aktiviteter som vil tilføre kommunen flere nye arbejdspladser, uddyber han.

Sønderborg Kommune har igennem de seneste år både haft en nedgang i antallet af arbejdspladser med en samlet tilbagegang på 6 procent over de seneste 5 år. I samme periode indbyggertallet i kommunen som helhed faldet fra 75.730 til 76.650, selvom selve Sønderborg By dog har været svagt stigende fra 27.330 til 27.790.

- Vi har haft en konstruktiv dialog med Sønderborg Kommune, som har haft den tilgang til projektet, at der skulle skabes nogle rammer og lokalplaner for projekterne, der vil muliggøre en spændende udvikling af områderne, hvor det bliver attraktivt at bo og arbejde, hvilket har været helt afgørende for vores beslutning, udtaler Michael Andersen.

DLG overtog Kongskilde i 2011, for efter flere år med store underskud, at flytte aktiviteterne til Polen og nedlukke fabrikkerne i Sønderborg i 2015. Sidenhen har bygningerne mere eller mindre stået tomme og forsøgt solgt i nu mere end 3 år.

NB! Horsens investerer 12 milliarder i byudvikling. Konferencen afholdes d. 3. oktober 2018.

- Vi tror på, at den positive udvikling Sønderborg er inde i, forhåbentlig snart vil kunne aflæses i antallet af nye arbejdspladser i kommunens små og mellemstore virksomheder, således indbyggertallet i kommunen også kan få gavn af alle de mange investeringer i byens udvikling, der bliver foretaget i disse år, udtaler Michael Andersen.

- Nye arbejdspladser hænger sammen med attraktive muligheder for at bosætte sig og jeg er sikker på, at udbuddet af netop disse boliger på JF-grunden vil skabe stor efterspørgsel, slutter han.


Relaterede konferencer

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Ungdomsboliger på et modent marked

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Fremtidens betonbyggeri

Logistik og industri - fart på nye muligheder