Billund, Dragør og Høje-Taastrup Kommuner sænker grundskylden i 2018, men kun i 2 ud af de 3 kommuner vil den typiske husejer opleve et direkte fald i grundskylden. I de fleste andre kommuner vil grundskylden stige.

De kommunale budgetter er forhandlet på plads og dermed også de kommunale skatter herunder grundskyldspromillen. 3 kommuner sætter grundskyldspromillen ned næste år, og det betyder ifølge cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, Signe Roed Frederiksen, at husejere i de kommuner slipper billigere i boligskat, end de ellers ville have gjort.

- Til trods for det, er det kun i 2 ud af de 3 kommuner at den typiske husejer vil opleve et direkte fald i grundskylden næste år. I de fleste andre kommuner vil grundskylden ligeledes stige. Det skyldes, at efter 2 år hvor grundskylden har været fastlåst, får grundskylden igen lov til at stige med reguleringsprocenten, der for 2018 er fastsat til 6,5 procent. Én kommune har desuden valgt at sætte grundskyldspromillen op næste år, skriver Signe Roed Frederiksen.

NB! Finansiering af ejendom. Afholdes d. 5.-6. december 2017.

Ifølge Kommunernes Landsforening KL, sænker Billund, Dragør og Høje-Taastrup Kommuner grundskyldspromillen næste år, mens Holbæk Kommune sætter den i vejret, oplyser cheføkonomen. Hun påpeger, at for den gennemsnitlige husejer i Høje-Taastrup betyder det, at grundskylden kun stiger med 860 kr. og ikke med 990 kr., som der ellers var udsigt til. I Dragør kommune kan den typiske husejer glæde sig over et direkte fald i grundskylden på 640 kr. og i Billund kommune et fald på 430 kr.

- Har man derimod købt hus i Holbæk kommune, skal man af med flere penge i grundskyld næste år, end der var lagt op til. En typisk husejer i Holbæk kan se frem til en stigning på 1.200 kr. og ikke på 560 kr., som der ellers var udsigt til. Det sender Holbæk kommune ind i top 20 af de kommuner, hvor grundskylden står til at stige mest i kroner og ører i 2018 – i toppen ligger Frederiksberg kommune med en gennemsnitlig grundskyldsstigning på 2.860 kr., skriver Signe Roed Frederiksen.

Hun oplyser, at der for landet som helhed er udsigt til stigende grundskyld i 2/3 af landets kommuner i 2018. Det skyldes, at der efter 2 år med fastfrysning af grundskylden igen tillades en stigning i de afgiftspligtige grundværdier, der endnu ikke har ramt 2011 vurderingen. Stigningsprocenten for 2018 er fastsat til 6,5 procent. Stigningen sker, fordi rigtig mange boligejere grundet skattestoppet ikke har betalt grundskyld af den fulde grundværdi siden 00’erne.

NB! JYLLAND: FINANSIERING af ejendom. Afholdes d. 23. januar 2018.

- Den største stigning i grundskylden møder du på Frederiksberg og i Rudersdal, men også i en række vestegnskommuner kan du opleve pæne stigninger i omegnen af 1500 kroner. I en række, overvejende jyske, kommuner har grundværdierne dog allerede ramt 2011 vurderingen og det betyder, at grundskylden vil være uændret indtil der kommer nye ejendomsvurderinger i 2019, skriver Signe Roed Frederiksen.

- Boligskatteaftalen sikrer, at boligejerne ikke behøver hive penge op af lommen til at betale den stigende grundskyld. Stigningen i grundskylden i perioden fra 2018 og frem skal nemlig først betales den dag, man sælger sin bolig. Her skal man dog være opmærksom på, at der løber renter på den indefrosne grundskyld, hvis ikke den betales inden 2021, afslutter hun.



Relaterede konferencer

Ungdomsboliger på et modent marked

Ny udbudslov KURSUS

Fremtidens betonbyggeri

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Den nye Planlov KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032