Der er blevet skåret en smule af højden, men vejen er nu banet for kontorer, restauranter, caféer, mindre butikker i et 139 meter højt byggeri i Aarhus.

Olav de Linde står bag højhuset på Mindet 6, og vejen for den 139 meter høje bygning er nu banet, idet byrådet i Aarhus har vedtaget lokalpanen for projektet. Der måtte dog en hidsig debat på knap 1 time til, før politikerne kunne lukke sagen, som var på dagsordenen den 22. juni 2021.

Lokalplanen har været offentligt fremlagt i perioden 17. februar til 14. april 2021 og der er indsendt 243 høringssvar. De fleste høringssvar argumenterer imod højhusbyggeriet. Det er især højden og arkitekturen, der rejser modstand, men også placering af parkeringshuset, påvirkning af det lokale kulturmiljø og nærhed til foderstofvirksomhederne er argumenter imod projektet. En del hørringssvar er kommet fra fagfolk.

Almene boliger: store projekter AARHUS. Konferencen afholdes den 28. oktober 2021.

- Der er langt flere arkitekter, der har indgivet negative høringssvar end positive høringssvar, påpegede Jan Ravn Christensen (SF) byrådsmedlem og medlem af Teknisk Udvalg.

Der var dog også positive høringssvar, som hæftede sig ved, at Sydhavnen er et oplagt område til fortætning i højden, at højhuset vil spille godt ind i byens skyline, ligesom at højhuset vil bidrage til en moderne tidssvarende by med plads til arbejdspladser.

Jylland: FINANSIERING af ejendomsprojekter. Kurset afholdes den 25. august 2021.

- Arkitekter er uenige omkring smag, farver og former. Det er helt naturligt en del af deres faglighed. Det er det, de lever af. Det er den måde, de udvikler sig på, sagde rådmand for Teknik og Miljø, Bünyamin Simsek.

- Det, at x antal arkitekter kritiserer et projekt, det kan man ikke bruge som målestok for, om et projekt er godt eller skidt, slog han fast.

Jylland: Generationsskifte af ejendom. Kurset afholdes den 14. september 2021.

Højhuset skal efter planen bygges med 41 etager indeholde 48.600 kvm etageareal inklusive den eksisterende bygning. Højden er blevet nedjusteret fra 146 meter til 139 meter.

Der er 2 eksisterende bygninger på det 15.530 kvm store lokalplanområde. Bygning 1 er i 2 etager med en hjørnebygning i 3 etager, og er opført i 1927 som lagerbygning til Jysk Andelsfoderstofforretning.

Jylland: Syn og skøn - konfliktløsning ved byggeprojekter. Kurset afholdes den 29. september 2021.

Bygning 2 er opført i 1935 og er udpeget som bevaringsværdig. Bygning 2 er i 2 etager samt en delvist udbygget tagetage opført i 2018 i forbindelse med en gennemgribende renovering af ejendommen. Bygningen har gennem mange år været anvendt som kontor for Aarhus Havn samt varmestue og kantine for havnens ansatte, men anvendes i dag til café og madskole i stueetagen samt kontorer på de øvrige etager.

Bele af bygning 1 skal bevares og renoveres med respekt for bygningens arkitektur og karakteristika. Bygning 2 er omdannet og skal som sådan bevares i sin helhed.

I tilknytning til højhuset skal der også bygges et parkeringshus med plads til cirka 375 parkeringspladser. Det bygges i 3 etager over terræn og 3 etager under terræn.


Relaterede konferencer

Ny udbudslov KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Boligudvikling i Jylland

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Boligudvikling i København frem til 2030

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Den nye Planlov KURSUS

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Ungdomsboliger på et modent marked