M. Goldschmidt koncernen igangsætter nu byggeriet af Hillerøds helt nye bydel, Frederiksbro, der er et af de største boligprojekter i Danmark og som fuldt udviklet indeholder en helt ny bydel med 1.300 boliger. De første etaper opføres af henholdsvis Pihl & Søn, LM Byg, MJ Ericsson og Byggeselskabet Paulsen.

M. Goldschmidt koncernen igangsætter nu byggeriet Frederiksbro. En helt særlig attraktion ved byggeriet er, at Frederiksbro får sin egen unikke ”grønne kile” i form af et meget stort, rekreativt grønt område indeholdende blandt andet en gigantisk – kunstigt skabt – sø udformet som en svane i flugt og som i sin fulde længde udgør 250 meter, der vil gøre det muligt at dyrke forskellige former for vandsport herunder kajakroning.

”Den grønne Kile” kommer også til at indeholde et i søen flydende svømmebassin med tilhørende kajanlæg, lege-, sports- og aktivitetspladser til beboerne, og i søens bund vil stjernetegnet cygnus/svanen blive nedfældet i form af projektører, der vil oplyse søen fra dennes bund og herigennem visualisere stjernetegnet cygnus om natten.

Byggeriet af de første 429 boliger påbegyndes i efteråret 2018.

- Det er med meget stor glæde, at vi efter års omhyggelig planlægning og bearbejdning af projektet nu kan igangsætte dette, således at byggeriets 1. etape, der består af 89 rækkehuse, opstartes i oktober 2018 – disse vil være klar til indflytning i foråret 2020. Ikke lang tid herefter påbegyndes 2. etape med i alt 340 lejligheder, som vil være klar til indflytning år 2021. Min vision med Frederiksbro har været at skabe et byggeri, der følger temaet livets cyklus, og jeg tænker her på, at vi skal kunne tilbyde en bolig til alle generationer lige fra de unge mennesker, der søger deres første bolig til en fornuftig husleje, til singler og til større og mindre børnefamilier samt til ældrevenlige boliger, alt sammen med faciliteter knyttet op på netop det behov, der udspringer af et byggeri, der betjener livets cyklus. Byggeriets samlede projektværdi vil – når fuldt udbygget – modsvare en samlet investering på godt 4 milliarder kr., siger Mikael Goldschmidt, administrerende direktør i M. Goldschmidt Holding.

Hillerød er en by i kraftig vækst og er blandt de byer i Danmark, der i de kommende år vil generere flest nye arbejdspladser blandt andet  i forbindelse med etablering af det nye supersygehus og et erhvervsliv i rivende udvikling. Frederiksbro understøtter Hillerøds behov for boliger i bedste kvalitet til de mange nye arbejdspladser.

- Under udformningen af byggeriet har vi haft særlig fokus på miljø og kvalitet i forbindelse med planlægningen af selve byggeprocessen samt med valg af materialer i udførelsen af bygningerne. Vi har eksempelvis valgt at opføre et teglmuret byggeri samtidig med, at bygningernes energiforbrug er reduceret til at imødekomme de senest gældende, krævende energikrav. Jeg har besluttet igangsættelse af byggeriet med det sigte at opføre det for egen regning og til evigt eje.  Vi er et stort privatejet ejendomsselskab med vores hovedbesiddelser beliggende i København city, Hellerup og Ringsted, og jeg føler, at tiden nu er inde til at udvide vores ejendomsinvesteringer til også at omfatte denne store investering i Hillerød, fordi byen med sit store vækstpotentiale har gjort det attraktivt at foretage denne ejendomsinvestering. Derudover sker der vel også det – når man bygger for egen regning og til evigt eje – at man går en ekstra mil og foretager en ekstra overvejelse, når byggeriet skal planlægges - kvalitet, godt håndværk samt en beboervenlig udformning er derfor blevet sat i højsæde. Vi er kendt for at eje kvalitetsejendomme, og endda nogle af de smukkeste i København, og det er med stor glæde, at vi fortsætter denne trend i Hillerød, siger Mikael Goldschmidt.

- I oktober 2018 påbegyndes byggeriet af 1. etape bestående af i alt 89 rækkehuse, som vil være klar til indflytning i foråret 2020, og ikke lang tid herefter påbegyndes 2. etape med i alt 340 lejligheder, som vil være klar til indflytning i 2021. Derudover opføres der et erhvervshus med dagligvarebutik, lægehus, børnehave, cafeer, fitness og parkering som en del af 2. etape, supplerer projektdirektør, Ulrik Bebe, fra M. Goldschmidt koncernen.

NB! Hillerød: De store projekter. Konferencen afholdes d. 12. december 2018.

Den 3. etape vil omfatte yderligere 202 lejligheder, og Frederiksbro vil – når hele området er færdigudviklet - indeholde omkring 1.300 boliger med alt fra rækkehuse over etagebyggeri til punkthuse med boliger. Bebyggelsens centrale beliggenhed vil med gode busforbindelser og cykelstier til S-tog forbinde Hillerøds bymidte og Slotsarkaderne Shopping på bedste vis, alt endda i gåafstand fra Frederiksbro.

Rækkehusene i etape 1. fordeles mellem 1-, 2 og 3 plans boliger, og alle husene får altan eller tagterrasse. De 89 rækkehuse bliver i størrelsen mellem 77 – 135 kvm og vil blive bygget i mursten, der matcher det historiske miljø i Hillerød by og ikke mindst har der ved valg af mursten været taget hensyn til Frederiksborg Slot. Rækkehusene ligger direkte ud mod ”Den grønne Kile” og ud til Bøllemosen, som er et fredet areal. Rækkehusene er tegnet af arkitektfirmaet Mangor & Nagel og skal opføres i totalentreprise af Byggeselskabet Paulsen.

Senere i år igangsættes etape 2. byggeriet af 340 lejligheder, hvoraf 172 vil blive placeret i 2 punkthuse. Udover de 2 punkthuse igangsættes også byggeriet af 2 karréejendomme, hvor alle lejligheder har store altaner og fælles tagterrasse. Lejlighederne i punkthusene bliver i størrelsen mellem 64-240 kvm og i de 2 karréejendomme mellem 57-125 kvm.

Byggeriet i etape 2. udføres i totalentreprise af et konsortium med Pihl & Søn i spidsen. Øvrige deltagere i konsortiet er LM Byg og MJ Ericsson, et stærkt konsortium med mange års erfaring i boligbyggeri.

- Vi glæder os til at levere et kvalitetsbyggeri uden fejl og mangler og til tiden, og vi er meget bevidste om, at vi arbejder for en krævende bygherre, der sætter kvalitet i højsædet. Det er en stor og vigtig opgave for os og et byggeri med mange spændende momenter, som vi ser meget frem til at løse, siger administrerende direktør Halldor Ragnarsson fra Pihl & Søn.

- Interesserede lejere kan allerede nu henvende sig til Home i Hillerød eller direkte til M. Goldschmidt Ejendomme og blive skrevet op til om kort tid at modtage materialet på Frederiksbro og naturligvis blive skrevet op til en kommende bolig, siger Mikael Goldschmidt, der forventer en stor efterspørgsel på boligerne.


Relaterede konferencer

Ungdomsboliger på et modent marked

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Boligudvikling i København frem til 2030

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Boligudvikling i Jylland