Sjællandsk by har gennem de seneste 11 år haft en befolkningstilvækst på 17,5 procent, og der er fortsat stor efterspørgsel på parcelhuse og rækkehuse i byen. Derfor skal et 123.000 kvm stort areal udvikles.

Byrådet i Næstved besluttede den 17. september 2019 at sende et lokalplanforslag (PDF) for et nyt boligområde i den østlige del af Fuglebjerg i offentlig høring. Området er ejet af blandt andre ejendomsinvestor H.V.J. Entreprise samt Johan Philip Flach de Neergaard, der også ejer godset Førslevgaard. 

Formålet med lokalplanen er, at give mulighed for, at der kan bygges 90 nye boliger fordelt på rækkehuse, dobbelthuse og parcelhuse i forlængelse af det eksisterende boligområde, Dyres Kvarter.

Fuglebjerg er en af de 4 centerbyer i Næstved Kommune. Byen har været hovedby i den tidligere Fuglebjerg Kommune og har gennem de sidste 11 år har oplevet en stigning i indbyggertallet på fra 2.001 indbyggere i 2008 til 2.351 indbyggere i 2019. Der meldes dog om fortsat efterspørgsel på boliger i Fuglebjerg.

- Dalsgården er sådan set udbygget nu, så det er glædeligt, at vi tager hul på et nyt stykke, så Fuglebjerg også får udviklet sig, sagde medlem af byrådet og Plan- og Erhvervsudvalget for Venstre, Otto Poulsen, da politikerne besluttede at sende lokalplanforslaget i høring i 8 uger.

NB! Bofællesskaber og nye boformer. Konferencen afholdes d. 28. november 2019.

Lokalplanområdet er delt op i 3 etaper og 5 delområder, som giver mulighed for etablering af åben/lav og tæt/lav boligbebyggelse. Der forventes opført 23 rækkehuse i delområde 1, 16 dobbelthuse i delområde 2, 19 parcelhuse i delområde 3 og 15 parcelhuse i delområde 4.

I delområde 5 kan der både etableres parcelhuse og dobbelthuse. Der er givet en ekstra fleksibilitet for dette delområde, da det er det sidste område, som forventes udbygget. Der kan derfor nå at gå en årrække før delområdet realiseres og det kan være svært at forudsige hvordan den boligmæssige efterspørgsel vil være til den tid. Af samme årsag er der ikke på forhånd en præcis forventning til antallet af boliger i dette område. Området kan eksempelvis disponeres således at der kommer 10 grunde til parcelhuse og 10 grunde til dobbelthuse.

Lokalplanforslaget sendes i høring fra den 20. september til den 17. november 2019. I forslaget lægges der vægt på, at der anvendes naturmaterialer som tegl og træ.


Relaterede konferencer

Den nye Planlov KURSUS

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Ungdomsboliger på et modent marked