En næsten 80 år gammel landsbyskole uden for Køge er sat til salg med en kvm-pris på 12.000 kr.

Den gamle Lidemark Skole udenfor Køge, som blandt andet rummer gymnastiksal og en rektorbolig, er lige kommet til salg hos Estate Køge. Landsbyskolen blev bygget i 1943 og husede områdets 1. til 7. klasser indtil 1970, hvor den lukkede. Det skriver boligmediet Boliga.dk.

I dag byder ejendommen på i alt 522 kvm bolig, hvor der er plads til 4 familier med hver deres eget køkken og badeværelse. Det oplyser ejendomsmæglerforretningen Estate Køge i deres salgsmateriale.

Hele molevitten er kommet på markedet for 6,3 millioner kr., hvilket er lige over 12.000 kr. per kvm, der fordeler sig på i alt 13 værelser.

I Køge Kommune, hvor Lidemark Skole ligger, er udbuddet af boliger til salg - ligesom i resten af landet - på et lavpunkt lige nu.

Køge: De store projekter. Konferencen afholdes den 24. august 2021.

I øjeblikket er der kun omkring 160 villaer og rækkehuse til salg i hele den østsjællandske kystkommune, hvor der i samme forårsmåned sidste år var 292 huse at vælge imellem for køberne. Det viser udbudshistorikken fra Boliga.dk.

Puljen af boliger til salg i området er altså faldet 45 procent på bare 1 år - et endnu større dyk end på landsplan, hvor udbuddet er svundet 29 procent ind.

De få boliger på markedet har fået priserne til at stige, hvilket betyder, at man i dag skal betale næsten 22.600 kr. per kvm for villaer i Køge Kommune. Det svarer til en prisstigning på 7 procent i forhold til 2020.

Se Lidemarks gamle landsbyskole her.


Relaterede konferencer

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Den nye Planlov KURSUS

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Fremtidens betonbyggeri

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Ungdomsboliger på et modent marked