Folketingets Finansudvalg godkendte den 2. december 2021 finansieringen af byggeriet af et nyt statsligt kontorknudepunkt på Lerchesgade i Odense.

Folketingets Finansudvalg har tiltrådt aktstykket vedrørende finansieringen af byggeriet af et nyt statsligt kontorknudepunkt i Odense, som opføres med bærende konstruktioner i træ.

Projektet til 800 millioner kr. er tegnet af C.F. Møller Architects med Moe som ingeniør, og det skal bygges af NCC i totalentreprise med en kontraktsum på 645 millioner.

Nyeste udvikling i træbyggeri. Konferencen afholdes den 3. maj 2022.

I sit vindende tilbud dokumenterer NCC, at ambitionen om at bygge i træ markant reducerer bygningens klimaaftryk. Livscyklus-beregningerne viser nemlig, at bygningens klimaaftryk over 50 år potentielt reduceres med 30 procent sammenlignet med en tilsvarende bygning opført i beton.

- Regeringen har fra starten haft et ønske om, at projektet skulle udfordre branchen på, hvor langt man kan gå i forhold til træbyggeri i storskala. Det er virkelig interessant, at vores krav om at bygge i træ giver så tydelig en klimagevinst. Samtidig skal byggeriet også indgå som testprojekt i afprøvningen af den nye frivillige bæredygtighedsklasse. Vi får dermed samlet en masse gode erfaringer til gavn for udviklingen af et mere bæredygtigt byggeri i Danmark, siger transportminister Benny Engelbrecht (S).

Middelfart: De store projekter. Konferencen afholdes den 5. maj 2022.

Dertil kommer, at de nuværende lejemål i Odense, som de statslige arbejdspladser flytter fra, i dag ligger mellem 'E' og 'B' i energimærke, mens det nye kontorknudepunkt forventes at leve op til energimærke 'A2020'.

Med det nye knudepunkt vil der blive skabt bæredygtige kontorer fordelt på 6 etager for hovedparten af de statslige institutioner, der er placeret i Odense. Byggeriet omfatter 31.000 kvm samt 5.500 kvm kælder, og byggeriet forventes at være klar til, at 1.600 statsansatte kan flytte ind i 2025.


Relaterede konferencer

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Boligudvikling i Jylland

Ny udbudslov KURSUS

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens