Tidligere har det været sat til salg for 80 millioner kr., men nu er det 460 år gamle gods tilbage på markedet med et nyt prisskilt.

Nakkebølle Gods på Sydfyn er blevet sat til salg for 45 millioner kr. Det skriver boligmediet Boliga.dk.

Det 460 år gamle gods har også tidligere været til salg, indtil det i foråret blev taget af markedet efter at have være udbudt til salg i over 2 år – dengang med en udbudspris på 80 millioner kr. Men nu har du altså endnu engang muligheden for at købe det – dog i en lidt anden konstellation.

Det fortæller Unni Thobo-Carlsen, der er indehaver af liebhavermæglerbutikken Unni Estates, der har den herskabelige ejendom til salg.

- Vi har valgt at sætte det fine hovedhus med den omkringliggende jord på 36,6 hektar til salg for sig selv. Det åbner op for flere mulighederne og kunder, som måske godt kunne tænke sig et gods på Fyn, men ikke nødvendigvis de 211 hektar landbrugsjord, der hørte med i det gamle udbud, siger hun til Boliga.dk.

- Det kan være en køber, der bor et andet sted, men leder efter noget at investere sine penge i. Det ville være oplagt at bruge godset som en ekstra bolig eller for eksempel til konferencer og lignende, siger Unni Thobo-Carlsen.

Odense: De store projekter. Konferencen afholdes den 19. april 2023.

Man kan stadig tilkøbe det kæmpestore jordområde, som altså fulgte med, da godset var til salg for 80 millioner kr. eller bare købe jorden for sig selv.

Det milliondyre prisskilt på 45 millioner kr., der følger med nyudbudet af Nakkebølle Gods, gør det til den absolut dyreste landejendom, der lige nu er til salg på det offentlige boligmarked ifølge Boliga.dk.

Beløbet, køber dig da også 947 kvm bolig, et ridehus, et stråtækt gæstehus og en beliggenhed helt ud til det Sydfynske Øhav udenfor Faaborg.

Den næste landlige ejendom på toplisten ligger også på Fyn udenfor Middelfart, men i stedet for en mange hundrede år gammel, historisk ejendom, er andenpladsen bygget på denne side af årtusindskiftet.

Rosenkilde Gods omfatter 775 kvm bolig, der stod færdig i 2009 – inklusiv en parkeringskælder, et ridecenter og 32.000 kvm jord. Godset er til salg for 42 millioner kr. - hvilket gør det til den næstdyreste landejendom der aktuelt er til salg.

Se det historiske Nakkebølle Gods her.

 


Relaterede konferencer

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Ungdomsboliger på et modent marked

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Fremtidens betonbyggeri

Boligudvikling i København frem til 2030

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Den nye Planlov KURSUS