Beboerne i den almene boligafdeling Vesterparken i Ringe på Fyn har stemt ja til en gennemgribende renovering til 56 millioner kr. En renovering, der blandt andet skal tiltrække flere børnefamilier til området. Arbejdet går efter planen i gang i september 2019.

De ældste af boligerne i den almene boligafdeling Vesterparken i Ringe på Fyn, der hører under Boligselskabet BSB Ringe, har længe trængt til mere end en kærlig hånd. Nu har beboerne har nemlig stemt ja til en såkaldt helhedsplan, der betyder, at 68 boliger nu vil få en gennemgribende renovering til 56 millioner kr.

Renoveringsprojektet, der blandt andet er støttet af Landsbyggefonden, giver eksempelvis mulighed for at sammenlægge boliger, så der bliver bedre plads til børnefamilier. Og det er noget, som formanden for afdelingen, Lisbeth Jensen, ser særligt frem til.

- Ud over at boligerne får et yderst tiltrængt løft, får vi også plads til flere børnefamilier. Er man en familie med to-tre børn, har boligerne i Vesterparken måske ikke været store nok hidtil - men det bliver de nu, siger formanden.

NB! Renoveringsprojekter for 120 milliarder. Konferencen afholdes d. 7. november 2019.

Den store renovering i Vesterparken består blandt andet også i at indrette tilgængelighedsboliger, som tilgodeser gangbesværede. Andre boliger får nye køkkener og badeværelser, vinduer og døre, og taget får en omgang.

Undervejs i tilblivelsen af helhedsplanen har beboerne i Vesterparken hele tiden været med på sidelinjen. Og de er blevet inviteret til møder og workshops, hvor de har kunnet stille spørgsmål om stort og småt og er blevet involveret i projektet, hvor de selv har indflydelse.

- Information er alt, når man står med sådan et stort projekt. Vi har for eksempel brugt meget tid på at tale med beboerne om den indflydelse, de har på deres nye bolig, for eksempel i forhold køkkenet, siger Kim Hybel, der er kundechef i Servicecenter Domea Faaborg Midtfyn v. Domea.dk.
 
Arbejdet med helhedsplanen begynder efter planen til september og forventes at være afsluttet i 2021.

Det er bygge- og boligadministrationen Domea.dk, der står for administration, udlejning og drift af boligerne i Vesterparken, og Domea.dk er desuden byggeforretningsfører på helhedsplanen.


Relaterede konferencer

Ny udbudslov KURSUS

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Boligudvikling i København frem til 2030

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Boligudvikling i Jylland

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Den nye Planlov KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Ungdomsboliger på et modent marked