Frem mod 2033 forventes antallet af borgere over 80 år at stige med 56 procent i Furesø Kommune. Det svarer til 1.425 flere borgere over 80 år.

Den 1. september 2021 blev Furesø Byråd præsenteret for en analyse, der viste, at kommunen er godt med i Furesø i forhold til at dække de behov for boliger, der er i den ældre del af befolkningen over de næste 10 år, idet der forventes etableret 950 nye, senioregnede boliger, når plejehjemspladser inkluderes.

Med til analysen fulgte også en handleplan, der blandt andet skal sikre en løbende opfølgning på realiseringen af de planlagte senioregnede boliger, ligesom der skal arbejdes videre med introduktion af tryghedsboliger som helt ny boligtype. Det skal supplere de 55 plejeboliger, der er ved at blive bygget på Plejehjemmet Lillevang. Analysen viser, at der herefter først bliver behov for yderligere 45 plejeboliger omkring 2028-2031.

Seniorbofællesskaber og seniorboliger. Konferencen afholdes den 28. april 2022.

Handleplanen ligger i tråd med den nyligt vedtagne boligpolitik, der angiver en række pejlemærker for den samlede boligudvikling i Furesø Kommune. Både analyse og handlingsplan blev modtaget med åbne arme af Matilde Powers (A), formand for Udvalg for sociale forhold, sundhed og et godt seniorliv.

- Vi kan for eksempel se, at det vil være relevant at gå i dialog med boligselskaber om mulighederne for enten at omdanne eksisterende visiterede boliger til tryghedsboliger eller etablere nye i forbindelse med andet byggeri. Det er ikke en boligform vi har i dag, men det vil kunne tilbyde ældre med et vist plejebehov en ekstra tryghed, og det vil formentlig kunne udskyde eller helt erstatte et behov for plejeboliger for en del, udtaler Matilde Powers.

De forventede 950 nye senioregnede boliger frem mod 2031 kommer i forlængelse af en målrettet indsats de seneste 10 år, hvor der er bygget et helt nyt plejehjem - Svanepunktet, udbygget Ryetbo og planlagt/bygget 6 nye seniorbofællesskaber.


Relaterede konferencer

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Ungdomsboliger på et modent marked

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Boligudvikling i Jylland

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder