Nye boliger og butikker på i alt 12.350 kvm er snart på vej på Farum Bytorv. Onsdag aften godkendte byrådet, at der kan udvides med op til 15 nye butikker og 120 nye boliger.

Farum Bytorv har i dag 40 butikker, 4 dagligvarebutikker og 3 spisesteder. Som kulminationen på over 12 års arbejde med at finde den rette løsning for bytorvet vedtog byrådet den 27. november 2019 en ny lokalplan og et kommuneplantillæg for Farum Bytorv. Beslutningen sikrer, at Dades kan udvide bytorvet med 5.750 kvm centerbebyggelse og cirka 6.600 kvm boliger.

- Det er en god dag for Furesø, at plangrundlaget for udvidelsen af Farum Bytorv nu er på plads, udtaler formand for Udvalg for byudvikling og bolig, Egil Hulgaard (C), i en pressemeddelelse.

NB! Modulbyggeri: Hurtigere og billigere. Konferencen afholdes d. 15. september 2020.

- Vi er et skridt videre i forhold til udviklingen af Bytorvet, som en markedsplads, der henvender sig til mange flere og tiltrækker endnu flere kunder fra hele Furesø og resten af Nordsjælland. Der skal nok blive rift om de nye boliger, der kommer til at ligge centralt i Farum, tæt på stationen og handelsliv. Mange borgere og handelslivet har taget rigtig godt imod udvidelsen af bytorvet, uddyber han.

Dimensioneringen er endnu ikke fastlagt endeligt, men Dades forventer cirka 100-120 boliger i alt. Det første byggeri vil være det nye parkeringshus ud til Paltholmvej, og derefter følger udvidelsen med butikker og boliger.

Farum Bytorv blev oprindelig opført som et åbent center i 1978, men i forbindelse med en udvidelse i 1993 blev Bytorvet overdækket. Farum Bytorv er desuden løbende blevet udvidet og renoveret siden Dades købte centret i 1998. Senest købte Dades i 2014 den resterende del af centret. Det samlede butiksareal er på 14.700 kvm.


Relaterede konferencer

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Ny udbudslov KURSUS

Fremtidens betonbyggeri

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Stormflodssikring af by- og landområder

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Den nye Planlov KURSUS

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter