Prognoserne spår, at der i 2050 kan være op mod 100.000 indbyggere i Vejle. Derfor sætter Bylaboratoriet i Vejle fokus på fremtiden med en ny udstilling og et nyt 3D Virtual Reality-studie.

Prognoserne spår, at der i 2050 kan være op mod 100.000 indbyggere i Vejle by. I Bylaboratoriets nye udstilling Fremtidens Vejle kan du blive klogere på, hvordan vi sammen gør Vejle til en attraktiv og god kommune at leve i - også i fremtiden.

- Der er fuld fart på udviklingen i Vejle Kommune. Vi har en befolkningsvækst på cirka 1.000 borgere om året, nye virksomheder flytter hertil, og nye boligbyggerier er på vej. Samtidig har vi også en række udfordringer, som vi skal håndtere og finde gode løsninger på. Det gælder for eksempel mobilitet og klima. Fremtiden vedrører os alle sammen, og udstillingen i Bylaboratoriet er et godt udgangspunkt for at gå i dialog i hele kommunen om udviklingen af vores byer og nærområder, siger formand for Teknisk Udvalg Christoffer Melson.

NB! Vejle investerer 11 millarder i byudvikling. Konferencen afholdes d. 13. juni 2018.

- I dag har vi en meget større viden om, hvad der skaber den gode by, end vi havde for bare 20 år siden. Det giver os mulighed for at lave klog byudvikling, der skaber rammerne for det gode liv, og som samtidig løser nogle af vores samfundsudfordringer, påpeger direktør for Teknik & Miljø Michael Sloth.

Bylaboratoriet indvier samtidig et nyt 3D-studie. Vejle Kommune er den første kommune i Danmark, der investerer i et 3D-studie. Her bliver der adgang til fremtiden. Og til fortiden. Og til en verden, der kun er fiktion. Her er fremtidens Vejle i 3D. Man kan se, hvilke projekter der er på vej, hvor store de bliver, og hvordan de passer til virkeligheden. I 3D-studiet bliver nye og spændende data tilgængelige på nye måder.

- De nye digitale værktøjer giver mulighed for at gøre arkitektur og byudvikling meget mere tilgængelig for alle, fordi det ikke kræver faglig viden at forstå en 3D-model. Det skaber samtidig større sikkerhed for investeringerne, når vi kan teste nye byggerier og projekter i den digitale bymodel, inden de føres ud i livet, siger Lisbet Wolters, som er stadsarkitekt i Vejle Kommune.
 
Vejle by er et af 10 områder på landsplan, der er udpeget som særligt oversvømmelsestruede. Derfor arbejder Vejle Kommune med, hvordan vandet kan blive et aktiv og skabe nye oplevelser. I udstillingen "Fremtidens Vejle" kan de besøgende selv skabe virtuelle oversvømmelser på en stor model af Vejle og se, hvordan kommunen arbejder med blandt andet stormflodssikring og regnvandsløsninger.

Udstillingen stiller blandt andet spørgsmål som:

· Kan vi indrette byer, så vi bliver sundere af at leve i dem?
· Kan vi designe byer, så de inviterer til fællesskab?
· Hvad er en digital by, og hvad kan den hjælpe os med?
· Hvorfor er det godt at tage del i udviklingen af sit lokalområde?


Relaterede konferencer

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Ny udbudslov KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS