Hvidbjerg Strand Feriepark har købt campingpladsen, der var udbudt til 20 millioner kr. Campingpladsen ligger tæt på Skagen.

Ny ejer af Bunken Strand Camping er Hvidbjerg Strand Feriepark, som i dag allerede driver camping, hytteudlejning, strandhotel og strandvillaer i Blåvand og i Vejers ved Vesterhavet.

Bunken Strand Camping blev grundlagt i 1966 og igennem årene er pladsen gradvist udvidet til de nuværende 700 standpladser og 9 hytter. Derudover har den 3-stjernede campingplads 4 servicebygninger med blandt andet badefaciliteter og møntvask, 3 store legepladser, minigolf, grillbar, butik og reception. Der er på pladsen desuden bolig til forpagter/værtspar.

Bunken Strand Camping er beliggende 14 kilometer fra Skagen og 6 kilometer fra Råbjerg Mile.

- Vi oplevede rigtig stor interesse for denne ejendom og det var også derfor vi endte med at lave en budrunde. Campingpladsen nyder en helt fantastisk placering i naturen, har mange gode faciliteter til gæsterne og så ligger den rigtig godt i forhold til lokalområdets populære attraktioner, siger Per Kondrup, salgschef i Freja Ejendomme.

Udvikling af ferieparker og sommerhuse - nye regler, investeringer og byggeri. Konferencen afholdes den 21. september 2021.

Den nye ejer har allerede mange års erfaring med at drive campingplads, og i 2018 modtog Hvidbjerg Strand Feriepark som den første campingplads i Danmark Campingrådets fineste udmærkelse: 6 stjerner.

Planen er at Bunken Strand Camping skal være klar til at modtage gæster allerede til påske.

- Vi glæder os rigtig meget til snart at kunne åbne Bunken Strand Camping. Beliggenheden er helt perfekt og vi ønsker at opgradere campingpladsen med nye bygninger og faciliterer i løbet af de kommende par år således, at Bunken Strand Camping kommer til at fremstå som en moderne campingplads midt i naturen. Vi vil nu gå i gang med at finde en forpagter til købmandsbutik og grill - samt et værtspar til selve campingpladsen, siger Steen Slaikjær, medejer af Hvidbjerg Strand Feriepark, og opfordrer interesserede til at skrive til info@hvidbjerg.dk.

Campingpladsen var udbudt til salg via Campingmæglerne for 20 millioner kr.


Relaterede konferencer

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Ungdomsboliger på et modent marked

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Ny udbudslov KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Den nye Planlov KURSUS

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS