Formueplejes anden ejendomsfond er nu lukket for tegning med et beløb på 180 millioner kr. Dermed har Formuepleje på godt et halvt år rejst over 300 millioner kr. til investeringer på ejendomsområdet. Den 3. fond bliver åbnet for tegning senere i 2018.

Tegningsperioden for Formueplejes anden ejendomsfond er udløbet, og fonden er nu lukket for kapitalindskud fra potentielle investorer. Den første fond blev lukket i november 2017 med et indskud på 125 millioner kr., og her midt i juni blev fond 2 så lukket med et samlet indskud på 180 millioner kr. fordelt på 59 investorer.

Dermed har Formuepleje rejst over 300 millioner kr. til investeringer i ejendomme, efter at man i efteråret 2017 besluttede at tilbyde ejendomsinvesteringer til kunderne på linje med investeringer i aktier, obligationer og virksomhedsobligationer.

NB! Jylland: Moms og skat for byg og ejendom - nye regler og afgørelser. Kurset afholdes d. 29. august 2018.

- Det er en stor bedrift. At gå fra 0 til over 300 millioner i de 2 første fonde på lidt over et halvt år anser vi for at være et meget flot resultat. Det giver os stor tro på fremtiden, at vi er kommet så godt ind på ejendomsmarkedet, som er et helt nyt forretningsområde for os, men også et område som vi tror rigtig meget på fremover med en model, hvor vi satser på lav risiko, hvor finansieringen sker med fastforrentede realkreditlån, og fornuftige afkast, siger Søren Astrup, direktør og partner i Formuepleje.

Et af adelsmærkerne i Formuepleje Ejendomme er at videreføre de værdier, der gælder i Formueplejes oprindelige forretningsområder til også at gælde det nye forretningsområde. Og det er noget, der slår igennem hos kunderne.

NB! Jylland: Due Diligence - risikovurdering ved køb og salg af ejendom. Afholdes d. 31. januar 2019.

- Vi kan mærke, at der er stor interesse for vores måde at gøre tingene på. Vores tilgang inden for ejendomme er de velkendte fra Formuepleje-regi med åbenhed og resultathonorar, så vi har interessesammenfald med vores kunder. På den måde sætter vores ejendomsprodukt nye standarder inden for branchen, siger Helle Snedker, kundedirektør og partner i Formuepleje, og forklarer, at de fastforrentede realkreditlån til finansiering af ejendomskøbene tiltaler mange investorer i disse tider, fordi det er med til at reducere risikoen og gøre afkastforudsigelserne mere præcise.

Hun har også plads til overs til at rose hele organisationen i Formuepleje for at være kommet i mål med den anden ejendomsfond. De 180 millioner kr. kommer ikke flyvende af sig selv, men er et resultat af mange menneskers hårde arbejde.

NB! Rødovre: De store projekter. Afholdes d. 23. august 2018.

- Det kan kun lade sig gøre at rejse 180 millioner kr. på baggrund af en stor præstation fra alle ansatte. Uanset om der bliver tegnet for 750.000 eller 20 millioner kræver det en hård indsats fra alle mand, og vi er enormt stolte over, at vores kunder for nu anden gang viser os den her store tillid, fordi vi jo ikke lokker med høje afkast, men lav risiko, siger hun og ser nu frem til næste skridt.

Succesen med de 2 første fonde giver nemlig mod på mere, og en 3. ejendomsfond er derfor allerede på trapperne.

- Vores 3. fond etablerer vi til efteråret, og vi både håber og tror på, at vi kan gentage den gode indsats fra de 2 første fonde og gøre det endnu bedre i den 3. Formueplejes entre på ejendomsmarkedet er kun lige begyndt, siger Søren Astrup.

NB! Moms og skat for byg og ejendom - nye regler og afgørelser. Afholdes d. 5. september 2018.

Det vidner om, at Formuepleje fortsat tror på, at ejendomsmarkedet vil udvikle sig positivt.

- Der er stadig gode investeringer at finde derude, selv om der er længere mellem de bedste tilbud. Men vi mener, at vi er stand til at vurdere, hvad der er godt og skidt, og vi vil ikke bare købe i blinde på et marked, hvor sælgerne p.t. har nogle meget optimistiske forventninger til, hvad de kan få for deres ejendomme. Der er det vigtigt at understrege, at vi ikke bare farer frem med fuld kraft og køber, hvad der er til salg, siger Lars-Erik Larsen, ejendomsdirektør og partner i Formuepleje.

Formuepleje Ejendomme satser især på at købe nyere boligudlejningsejendomme i det største danske byer, primært København og Aarhus.


Relaterede konferencer

Boligudvikling i København frem til 2030

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Den nye Planlov KURSUS

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Ny udbudslov KURSUS

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.