Udbuddet af lokaler til lager og logistik er faldet til historisk lavt niveau, viser tal fra Ejendomstorvet.dk. Trods grå udsigter for dansk økonomi kan virksomhederne se frem til endnu hårdere kamp om lokaler, spår 2 erhvervsmæglere.

Tomgangen eller udbuddet af ledige lokaler til lager, logistik, produktion og værksteder er gennem det seneste år faldet med næsten 28 procent og udgør dermed blot 997.300 kvm. Det viser nye data fra Ejendomstorvet.dk.

- For første gang nogensinde er udbuddet under 1 million kvm. I forhold til landets samlede lager- og logistikarealer på 75,2 millioner kvm svarer det aktuelle udbud til 1,3 procent – det laveste vi har registreret i de næsten 20 år, vi har data for erhvervslokaler. Da tingene så værst ud for erhvervslivet, nåede udbuddet af ledige lokaler helt op på 6 procent – det var i 2011, 2-3 år efter at finanskrisen ramte landet, siger Jakob Wegener, administrerende direktør for Ejendomstorvet.dk.

Ejendomsmarkedet i inflationstiden: Aktuelle udfordringer for ejendomsmarkedet. Konferencen afholdes den 17. november 2022.

På landsplan er over 8.300 erhvervslejemål og ejendomme lige nu udbudt via Ejendomstorvet.dk; heraf er 968 lagerbygninger, logistikejendomme, fabrikshaller og værksteder, fordelt over hele Danmark.

2 af landets store erhvervsmæglere vurderer, at et yderligere fald i udbuddet er sandsynligt – dermed kan der blive endnu hårdere kamp om ledige lokaler. Selv om der er begyndt at være en del nybyggeri, og selv om mørke skyer er ved at samle sig over dansk økonomi med eksempelvis den højeste inflation i årtier, kraftige rentestigninger og krig i Europa.

Opgradering og optimering af ejendomme. Konferencen afholdes den 4. oktober 2022.

- I øjeblikket bliver selv ældre og måske utidssvarende ejendomme lejet ud, både til lager og let industri. Økonomien bremser formentlig lidt op, men vi har stadig et højt forbrug i samfundet og en høj beskæftigelse, så vi er slet, slet ikke der, hvor erhvervslivets behov for kvm falder i hvert fald de næste 6-12 måneder. Desuden omlægger flere kommuner gradvis ældre erhvervsarealer til boligområder, og derved forsvinder mange erhvervsejendomme de kommende år, især på den københavnske vestegn langs den kommende letbane, siger Stig Plon Kjeldsen, analysechef hos Nordicals.

- Virksomhederne har brug for mere plads, og de tager alt det, de kan få fat i. I øjeblikket oplever vi det usædvanlige fænomen, at virksomheder er villige til at betale mere i leje for ældre lokaler, som de kan flytte ind i nu, end hvad de skal betale for topmoderne lokaler, som de må vente 6-12 måneder på, før lokalerne står færdige. Efterhånden er en del nybyggeri i gang, men vi hører også om udfordringer med stigende byggepriser og om forsinkelser, fordi der mangler arbejdskraft og nogle gange også materialer, og fordi der har været flere konkurser i byggebranchen, siger analysechef Dragana Marina fra CBRE.

Aalborg: De store projekter. Konferencen afholdes den 27. april 2023.

Næsten 63 procent af landets samlede lokaler til lager, logistik og produktion ligger i Jylland, fordelt med 14,7 millioner kvm eller næsten 1/5 i Sydjylland inklusive det meste af Trekantområdet. 1/6 eller 12,7 millioner ligger i Østjylland, og knap 10 millioner eller 13 procent i både Vestjylland og Nordjylland.

 


Relaterede konferencer

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Den nye Planlov KURSUS

Ungdomsboliger på et modent marked

Fremtidens betonbyggeri

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Servitutter og lokalplaner KURSUS