Der er 15 procent flere kvinder blandt førstegangskøberne af ejerboliger, end der er mænd. Det viser en ny undersøgelse, som RealMæglerne står bag.

Ved udgangen af 2020 var der 15 procent flere kvinder blandt førstegangskøberne af ejerboliger, end der var mænd. Det dokumenterer en ny undersøgelse fra RealMæglerne, der er baseret på omfattende data fra Danmarks Statistik, som har fulgt udviklingen hos førstegangskøbere i Danmark i årene fra 1987 til 2020.

Det er opsigtsvækkende, at skellet mellem kønnene er så stort og tilsyneladende vokser år for år, mener Preben Merrild Angelo, som er administrerende direktør hos RealMæglerne med mere end 100 ejendomsmæglerbutikker i Danmark.

– Der er ingen, der har lavet denne analyse før, og efter 25 år i ejendomsmæglerbranchen er jeg overrasket, og mange, jeg har talt med, deler denne overraskelse, siger Preben Merrild Angelo.

Tallene dokumenterer sort på hvidt, at det er kvinderne blandt singlerne, der vælger ejerboligen.

Ejendomsmarkedet i inflationstiden. Konferencen afholdes den 17. november 2022.

– Man kan spørge sig selv, hvad mændene så bruger pengene til? Her skal samfundsforskerne og sociologerne på banen. Men et gæt er, at mændene blandt singlerne har flere udgifter til kørsel, for eksempel i egen bil, og generelt set bruger flere af pengene til dagligt forbrug i stedet for at tænke 10 år frem, siger han.

Det overrasker ham, at kvinderne som førstegangskøbere ligger så meget foran mændene.

– Forskellen kan ligge i, at kvinderne går mere målrettet efter uddannelse og karriere og dermed også står med lidt bedre muligheder, når den første bolig skal købes. Fast indkomst og god uddannelse giver normalt point i en kreditscore. Mænd kan derimod have en tendens til at bruge pengene lidt hurtigere, når de kommer ind på lønkontoen, vurderer Preben Merrild Angelo.

Endeligt kan forskellen have noget at gøre med, at kvinder sparer mere ensidigt op, eller at mænd og kvinder invester forskelligt.

En førstegangskøber defineres ifølge Danmarks Statistik som en person, der har købt en ejerbolig i løbet af tællingsåret, og som ikke i de 3 forudgående år har ejet en ejendom. Dette betyder, at personer, der eksempelvis har solgt en ejerbolig, efterfølgende har boet til leje i 4 år og derefter købt en ny ejerbolig, vil blive talt som førstegangskøbere i opgørelsen.


Relaterede konferencer

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Ungdomsboliger på et modent marked

Stormflodssikring af by- og landområder

Ny udbudslov KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Boligudvikling i Jylland

Logistik og industri - fart på nye muligheder