Andelen af sælgere, der sætter udbudsprisen ned for at få boligen solgt, er steget igennem det seneste halve år. Særligt for ejerlejlighederne ses der en stigning, imens udviklingen ikke går helt så stærkt for hussælgerne.

Flere ting indikerer, at boligmarkedet bevæger sig ind i en mere normal udvikling, end det har været tilfældet under corona. Èt af tegnene er udbudspriserne. Nye tal fra Boligsiden bekræfter, at der er sket en ændring på netop denne del af boligmarkedet.

I slutningen af februar 2021 blev 16 procent af ejerlejlighederne til salg sat ned i pris, hvilket var den laveste andel siden 2012. Ved udgangen af september var andelen dog vokset til 30 procent.

High-end boliger. Konferencen afholdes den 1. marts 2022.

- Det er nu næsten hver 3. lejlighed til salg, hvor sælgeren har sat udbudsprisen ned. Det er nogenlunde samme niveau som vi så i 2018 og 2019, hvor andelen svingede mellem 25 og 30 procent, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.

- Efterspørgslen på ejerlejligheder er faldet, og salget har igennem de seneste måneder ligget på niveau med tiden inden corona. Derfor har flere sælgere også indset, at de ikke længere kan få solgt lejligheden til de ekstra høje udbudspriser, og flere vælger at justere prisen i forsøget på at få solgt lejligheden, uddyber hun.

Landbrugsejendomme: nyt investeringsobjekt. Konferencen afholdes den 30. november 2021.

Til gengæld viser der sig et lidt andet billede, når vi retter fokus mod villaer og rækkehuse. Her er der kun sket en mindre stigning i andelen af sælgere, der sætter udbudsprisen ned.

Konkret er 30 procent af husene til salg ved udgangen af september sat ned i pris. Den andel skal ses i forhold til de 26 procent ved udgangen af marts måned 2021, som var det laveste niveau for husene siden 2012.

Vejle: De store projekter. Konferencen afholdes den 10. marts 2022.

- Markedet for huse har udviklet sig anderledes end for ejerlejlighederne i det sidste halve år. For nok er toppen taget af hussalget, men handelsaktiviteten er ikke nået til det niveau, som vi så før corona, ligesom det er tilfældet for lejligheder. Der bliver fortsat solgt rigtig mange huse, og derfor har hussælgerne heller ikke det samme incitament for at sætte prisen ned som lejlighedssælgerne, siger Birgit Daetz.

Men det kan meget vel ændre sig inden længe, mener hun.

ESBJERG: De store projekter. Konferencen afholdes den 13. januar 2022.

- Det tager typisk sælgerne lidt længere tid at justere udbudspriserne til niveauet for salgspriserne. Så selvom salgspriserne stagnerer, som det også er sket for husene, eller måske endda falder, vil faldet i udbudspriserne typisk ske lidt forsinket. Derfor tror jeg, vi vil se nogenlunde samme stigning i andelen af hussælgere, der sætter udbudsprisen ned senere på året eller i begyndelsen af det nye år, siger Birgit Daetz.

I 2018 og 2019 var det typisk mellem 32-35 procent af husene til salg, hvor udbudsprisen var sat ned.


Relaterede konferencer

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Den nye Planlov KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.