Siden 2017 er der kommet flere boliger på markedet, som køberne kan vælge imellem. Der er nemlig 45.000 helårsboliger til salg i dag mod 39.000 ved udgangen af 2017.

Der er lige nu 14 procent flere boliger til salg, end der var ved udgangen af 2017. Udviklingen er dog skævt fordelt henover landets kommuner. I Høje-Taastrup kommune er der således næsten sket en fordobling i udbuddet på bare 1,5 år, mens man i kommuner som Billund, Fanø og Tønder derimod har mindre at vælge imellem. Generelt er udbuddet steget mest i dyre områder, mens det falder eller stiger kun svagt i de billigere kommuner.

- Når der kommer flere boliger til salg over en kort periode, er det almindeligvis udtryk for, at priserne er så høje, at flere vælger at sætte til salg på toppen, samtidig med at det er blevet lidt sværere at finde en køber, siger kommunikationschef i EDC Jan Nordmann.

– Det forklarer netop hvorfor udbuddet stiger mest i de dyreste områder omkring hovedstaden og til dels også i Aarhus og Aalborg, siger han.

I en ring omkring København er udbuddet derimod faldet det seneste år. Det gælder i Allerød, Egedal, Hvidovre og Albertslund kommuner.

NB! Etagebyggeri i træ. Kurset afholdes d. 23. oktober 2019.

- Når priserne i København og på Frederiksberg er steget voldsomt, får det flere til at søge mod kommuner, der stadig er i pendlerafstand til byen, og hvor priserne er mere moderate. Dermed bliver der solgt flere boliger i pendlerkommunerne og udbuddet falder, siger Jan Nordmann.

Især i Syd- og Sønderjylland finder man kommuner med direkte faldende eller kun let stigende udbud. Netop denne del af landet har mærket mindst til stigende boligpriser, og det betyder nu, at det er her salget har været i størst fremgang det seneste år. Stigende salg medfører naturligt nok faldende udbud.

- For køberne i hovedstadsområdet er det ganske attraktivt at have lidt flere muligheder at vælge imellem, især efter en periode med et boligmarked på grænsen til overophedning. Faktisk har hver anden af de aktuelle boligkøbere oplevet, at en interessant bolig blev solgt for næsen af dem og til anden side. I den situation er det rart, at der altid er gode alternativer, mener Jan Nordmann.


Relaterede konferencer

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Boligudvikling i København frem til 2030

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Stormflodssikring af by- og landområder

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Ungdomsboliger på et modent marked

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Boligudvikling i Jylland

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter