Ifølge Finanstilsynet følger bankerne ikke deres egne politikker, når de låner ud til ejendomme. Et indgreb er derfor på vej.

Særligt bankernes udlån til projektlejligheder skaber bekymring hos Finanstilsynet, og derfor er et indgreb på vej. Det skriver Finans.

- Det er et godt tidspunkt at få strammet op på finansiering af nye projekter inden for ejendomsudvikling, for vi er sent i konjunkturforløbet, og der er grænser for, hvor mange danskere der har råd til at betale høje huslejer, siger Kristian Vie Madsen, der er vicedirektør i Finanstilsynet, til Finans.

Realkreditrenterne er ifølge Finanstilsynet ikke nævneværdigt højere end før covid-19-krisen, hvilket er med til at holde hånden under det danske ejendomsmarked. De kortvarige renteforhøjelser i marts 2020 understregede dog, at vi kan opleve hurtige og væsentlige rentestigninger, som eksempelvis kan udløses af en europæisk gældskrise – der også kan påvirke de danske renter. Samtidig står den danske stat overfor at skulle låne 200 milliarder kr. ekstra i år til at finansiere flere af de hjælpepakker, der er blevet søsat, og det vil isoleret set trække i retning af højere statsrenter – og dermed også højere boligrenter.

Boligmarkedets udvikling 2021-2030. Konferencen afholdes d. 17. september 2020.

Prisfald på ejendomme medfører faldende formuer hos boligejerne. De boligejere, der er tvunget til at sælge deres bolig, kan blive påført et tab og muligvis blive teknisk insolvente. Det kan forhindre dem i at sætte deres bolig til salg, omlægge deres lån eller vælge en ny kreditudbyder, skriver Finanstilsynet i deres seneste risikobillede fra den 1. juli 2020.

For kreditinstitutterne vil det betyde stigende tab og nedskrivninger på udlån med pant i fast ejendom, lyder det.

Set i lyset af de store markedsudsving under covid-19-krisen vil Finanstilsynet i 2020 gennemføre en undersøgelse af pensionsselskabernes værdiansættelse af deres ejendomsporteføljer, fremgår det videre.

Ifølge Finans Danmark står nybyggede ejerlejligheder længere tid til salg end andre lejligheder, og de har gennemsnitligt en højere kvm-pris og er større.


Relaterede konferencer

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Ny udbudslov KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Den nye Planlov KURSUS

Stormflodssikring af by- og landområder

Boligudvikling i København frem til 2030

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS