Nu er lokalplanen for feriepark med 580 boliger, et bycenter og et vandland til 1,3 milliarder kr. godkendt.

Realisering af Nordborg Resort kræver, at der godkendes en lokalplan samt kommuneplantillæg for området, hvor der skal bygges. De er nu godkendt af Byrådet i Sønderborg Kommune, og det samme er spildevandstillæg og projektforslag til varmeplanen for Nordborg Resort.

Nordborg Resort Ejendomme er nu klar til at realisere ferieresortet med op til 579 ferieboliger, sommerhuse og et vandland i naturnære omgivelser. Nordborg Resort etablerer også restauranter, indkøbsmuligheder og, i samarbejde med Sønderborg Kommune, et offentligt tilgængeligt strandområde med promenade og en pier.

For at kunne realisere Nordborg Resort er der blevet udarbejdet kommuneplantillæg og lokalplan med dertilhørende miljøvurderinger for området. Byrådet i Sønderborg Kommune har på et møde den 5. maj 2022 godkendt dette plangrundlag.

- Nordborg Resort er ét af Byrådets 3 fyrtårne, fordi resortet vil være med til at udvikle Nordals og hele kommunen, og det vil give turismen et boost, siger borgmester Erik Lauritzen.

Udvikling af ferieboliger og ferieparker - regler, nye projekter og finansiering. Konferencen afholdes den 8. september 2022.

Nordborg Resort planlægger at åbne i 2024, og det forventes, at resortet vil tiltrække mere end 200.000 turister til Nordals årligt, som vil skabe omkring 300 nye arbejdspladser.

Linak Holding investerer sammen med Bitten & Mads Clausens Fond 1,3 milliarder kr. i 1. fase af det nye resort. Linak Holding har 70 procent af aktiekapitalen i Nordborg Feriepark Holding, mens de resterende 30 procent ejes af Bitten & Mads Clausens Fond.

Center Parcs Europe skal stå for driften af det nye ferieresort, der vil bestå af 15.000 kvm centerfaciliteter med vandland, personalefaciliteter, en vare og materialegård samt 2.500 kvm butikker og restauranter.

Dertil kommer 568 feriehuse på mellem 90 og 251 kvm samt 167 sommerhuse. Dertil kommer 10 luksus-feriehuse på mellem 90 og 130 kvm, der opføres på pæle.

Lokalplanen giver mulighed for at der kan etableres 129 sommerhuse. De resterende 38 sommerhuse i den østlige del af det sydlige sommerhusområde vil kræve et nyt landsplandirektiv og en ny lokalplan.

Udviklingsselskabet bag Nordals Ferieresort har valgt Hoffman til at stå byggeriet af 440 feriehuse, et bycenter og et vandland i 1. etape af projektet.


Relaterede konferencer

Boligudvikling i Jylland

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Fremtidens betonbyggeri

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Boligudvikling i København frem til 2030

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.