14,5 millioner kr. fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse skal medvirke til, at virksomhederne er konkurrencedygtige, og at arbejdsmarkedet er stærkt og leveringsdygtigt, når Femern-byggeprojektet ruller ind over Sjælland, Lolland og Falster.

Femern-forbindelsen skaber store muligheder for virksomheder og arbejdsmarkedet i bygge- og anlægsbranchen og servicesektoren på Sjælland, Lolland og Falster. Derfor har Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse besluttet at give 14,5 mio. kr. til projektet ”Femern-forbindelsen som vækstdriver”. Bag projektet står CELF, Center for Erhvervsrettede Uddannelser Lolland-Falster.

Der skal skaffes kvalificeret arbejdskraft og uddannes medarbejdere til en lang række opgaver, og flere af regionens virksomheder skal styrkes på konkurrencekraften, så de kan blive stærke underleverandører til det 18 kilometer lange tunnelbyggeri mellem Danmark og Tyskland.

Due Diligence - risikovurdering ved køb og salg af ejendom. Kurset afholdes d. 3. marts 2020.

Heino Knudsen, formand for regionsrådet i Region Sjælland, ser både en aktuel og en fremtidig løftestang i CELF-projektet.

- Femern-byggeriet er med en investering på 55 mia. danmarkshistoriens største anlægsbyggeri. Det skal udnyttes til at skabe udvikling og vækst i Region Sjælland og til at sikre et kompetenceløft hos rigtig mange danskere. Og når Femern-projektet engang er afsluttet, kommer der jo andre byggerier, hvor vores virksomheder skal være konkurrencedygtige og medarbejderne veluddannede, siger Heino Knudsen i en pressemeddelelse.

I april 2019 etablerede Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse en strategisk pulje med 80 millioner kr. til erhvervsfremmeindsatser. I den første ansøgningsrunde afsatte bestyrelsen 33,4 millioner kr. til 8 projekter.

Find mere information om strategisk pulje her.


Relaterede konferencer

Stormflodssikring af by- og landområder

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Boligudvikling i Jylland