Femern-projektet tiltrækker lærlinge fra store dele af landet, og størstedelen af lærlingene på danmarkshistoriens største infrastrukturprojekt er indtil videre fra lokalområdet.

Byggeriet af den 18 kilometer lange sænketunnel mellem Rødbyhavn og Puttgarden er i fuld gang. Det er indsatsen med at nå ambitionen om at uddanne 500 lærlingeårsværk på projektet dermed også.

- Byggebranchen har et stort ansvar for at bidrage til at uddanne fremtidens kvalificerede arbejdskraft, og det ansvar tager vi som Femern A/S seriøst. Derfor har vi sat det ambitiøse mål, at entreprenørkonsortierne skal uddanne minimum 500 lærlingeårsværk i byggeperioden for Femern-forbindelsen. Og de er kommet rigtig godt fra start, siger Emilie Juel-Helwig, direktør for bæredygtighed i Femern.

Entreprenørkonsortiet Femern Link Contractors, FLC, skal uddanne 470 lærlingeårsværk, mens de resterende cirka 30 fordeler sig hos Fehmarn Belt Contractors, FBC, og Femern Systems Contractors, FSC.

Parkeringsløsninger. Konferencen afholdes den 25. maj 2023.

En opgørelse viser, at Femern-projektet tiltrækker lærlinge fra store dele af landet, mens mere end halvdelen af lærlingene er fra lokalområdet.

- Vi er dermed med til at uddanne fremtidens arbejdskraft i store dele af landet, og samtidig medvirker vi til at uddanne mange unge i det område, vi rent faktisk bygger Femern Bælt-tunnelen i. Vi har lige nu omkring 64 fuldtidsansatte elever fra 12 forskellige erhvervsuddannelser, deriblandt kontorelever, procesoperatører, elektrikere, tekniske designere, lager og logistik elever og bygnings- og anlægsstruktører, fortæller Charlotte Lie Steen, lærlingeansvarlig hos FLC.

22-årige Frederik Svarre Roed fra Nysted blev i september ansat som kontorelev hos FLC.

- Jeg har kontor på fabriksbyggepladsen og bliver dagligt mindet om, hvor fantastisk stort et projekt jeg er en del af. Jeg har også allerede fået et større ansvar, end jeg havde drømt om, men ikke større end at jeg altid kan spørge en kollega, siger Frederik Svarre Roed.

FLC forventer at ansætte flere lærlinge de kommende måneder og år.


Relaterede konferencer

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS