2020 har budt på masser af byggelyst og nye initiativer i Lolland Kommune. Ikke mindst i lyset af den kommende Femernforbindelse.

På teknik- og miljøområdet har der i år 2020 været fart over feltet i Lolland Kommune. Mere end 10.000 myndighedssager er blevet håndteret om alt fra til- og ombygning, olietanke og husdyrhold til sommerhuse, husbåde og naturturisme. Til sammenligning var samme tal i 2019 kun 6.000.

- Det er et meget stort og flot stykke arbejde, der bliver udført af alle vores dygtige medarbejdere, og vi kan tydeligt se, at Fermernbyggeriet er begyndt at tage form. Det trækker et væld af positive spor, og giver en ny dynamik og stor aktivitet i vores område, fortæller Leif Utermöhl, der er formand for Teknisk Udvalg.

- Det er især antallet af bygge- og plansager, der er steget. Her har der for eksempel været stor interesse for nye boligområder i både Nakskov og Maribo, og der er blandt andet blevet arbejdet med at udvikle Svaneparken og Søndre Boulevard i Maribo, ligesom vi har store forventninger til de kommende indsatser på Sydkajen og i den centrale del af bymidten i Nakskov. Det vil på sigt være et løft, der kan mærkes i vores charmerende bymiljøer, uddyber han.

Femern-byggeriet rundvisning. Den 9. september 2021.

Også når det gælder sommerhuse og andre former for sekundære boliger, kan man mærke en fremgang.

- Vi kan se, at turismen blomstrer på Lolland. Der har i 2020 været spørgsmål og sager om for eksempel turisthoteller på både sydkysten og i Nakskov, nye sommerhusområder på øerne i Smålandsfarvandet og i både Bandholm og Kragenæs har der været interesse for husbåde, siger Leif Utermöhl.

- Vi har i Lolland Kommune i år 2020 oplevet at få endnu flere sager og spørgsmål på teknik- og miljøområdet end i de foregående år – og det endda på trods af, at meget har været lukket ned og mange har været hjemsendt. Det er i det lys yderst imponerende, at det er lykkedes at håndtere et så stort antal sager på et niveau, hvor vi kan sikre, at både borgere og virksomheder får en hurtig, effektiv og smidig sagsbehandling i høj kvalitet. Det vidner om et meget højt fagligt niveau. Det er jeg stolt af – og det er afgørende for, at vi i Lolland Kommune forstår at gribe de muligheder, der netop nu og i de kommende år vil se dagens lys, når byggeriet af den kommende femernforbindelse tager form, slutter han.


Relaterede konferencer

Boligudvikling i Jylland

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Den nye Planlov KURSUS

Fremtidens betonbyggeri

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS