FB Gruppen omsatte i 2018 for 1,7 milliarder kr. mod 504 millioner kr. året før, og resultatet efter skat landede i 2018 på 252 millioner kr. mod 85 millioner kr. året før.

FB Gruppen leverer et rekordresultat, og egenkapitalen er vokset fra 282 millioner kr. i 2017 til 497 millioner kr.

- Når toppen af markedet falder, så påvirker det jo alle i markedet. Måske falder priserne ikke meget, men så bliver liggetiderne lidt længere, og det kan være sværere at finde investorer. Så vi arbejder meget aktivt med håndtering af de risici, vi oplever i markedet. De salgs- og samarbejdsaftaler, vi har med vores samarbejdspartnere, er med til at begrænse risikoen betydeligt, og vi oplever fortsat god tilgang af både investorer og kunder, siger Hans-Bo Hyldig, administrerende direktør for FB Gruppen.

- Derfor forventer vi også i de kommende år positiv indtjening, om end det vil være marginalt lavere end i 2018. Med den yderligere konsolidering af koncernens finansielle position, som 2018-regnskabet udviser, ruster vi os til fremtiden, som altid kan være svær at forudsige, uddyber han.

NB! København: De store projekter. Konferencen afholdes d. 10. september 2019.

FB Gruppen har siden grundlæggelsen i 2003 har haft fokus på at udvikle, bygge og sælge boliger, der er til at betale. Selskabet er fortrinsvis aktiv i hovedstadsregionen.

FB Gruppen har igen i 2018 haft et særdeles begivenhedsrigt år. Der er afleveret i alt 434 boliger fordelt på 51.354 kvm, og på koncernens store projekt på den tidligere Grønttorvsgrund i Valby, har man fortsat udviklingen af Valbys nye grønne bydel. Her udvikles frem mod udgangen af 2021 samlet 243.000 kvm bolig og erhverv.

I 2018 har selskabet indgået købsaftaler med en udenlandsk investor om salg af 3 projektselskaber i Valby og i Københavns Sydhavn med nyopførte ejendomme på i alt 34.635 kvm for 1,2 milliarder kr. Salgene realiseres i 2019.

I 2019 forventes afleveret samlet 78.730 kvm hvoraf mere end 99 procent er solgte. Koncernen har med udgangen af 2018 nær ved 200.000 kvm projekter, hvoraf 55 procent er solgt per marts 2019.


Relaterede konferencer

Ny udbudslov KURSUS

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Stormflodssikring af by- og landområder

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Boligudvikling i København frem til 2030

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS