Selvom Facebook har droppet planen om et stort datacenter i Andrup vest for Esbjerg, vil kommunen alligevel købe hele det 2 millioner kvm store areal.

Ifølge JyskeVestkysten ejer Esbjerg Kommune 200.000 kvm ud af det 2 millioner kvm store areal i Andrup, hvor Facebook tidligere havde planer om at bygge et datacenter. Kommunen er ifølge avisen i dialog med de enkelte lodsejer i området.

Hele området er i lokalplanlagt til arealkrævende virksomheder som datacentre med tilhørende service-, administration- og logistikfaciliteter, og der er udvist interesse fra forskellig side for at etablere sig i Esbjerg med flere mindre datacentre, skriver JyskeVestkysten.

Jylland: Køb og salg af ejendom - Due Diligence. Kurset afholdes den 18. maj 2021.

- Esbjerg er i manges øjne helt central, fordi internettrafikken i dag dirigeres via Hamborg og København, når der skal sendes trafik fra USA og til Stockholm og Oslo og resten af Europa. Det nye Cobra-kabel mellem Holland og Esbjerg og det kommende Havfrue-kabel mellem New Jersey i USA og Esbjerg gør det eksempelvis muligt at dirigere trafikken direkte fra Esbjerg til Norden, så der kan spares dyrebare millisekunder. Når havfruekablet er helt på plads inden længe, tror jeg også, det vil medføre, at flere operatører i datacenter-industrien helt oplagt vælger Esbjerg som fremtidig lokation fremfor de snørklede forbindelser via Amsterdam, hvor det efterhånden også er vanskeligt at finde egnede arealer, siger borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) til avisen.

Facebook tilbød i sin tid lodsejerne 100 kr. per kvm, men det er uvist, hvor meget Esbjerg Kommune vil tilbyde.

Lokalplanen for området muliggør 150.000 kvm datahaller og 20.000 kvm administrations-, logistik- og servicebygninger, samt en højspændingsstation med et areal på 30.000 kvm og i tilknytning til datacenterbygningerne et nødstrømsanlæg i teknik gårde med et samlet areal på 60.000 kvm.


Relaterede konferencer

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Boligudvikling i Jylland

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Fremtidens betonbyggeri

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Servitutter og lokalplaner KURSUS