Det var godt nyt for Esbjerg, da et flertal i Folketinget i foråret 2017 vedtog en ny Nordsø-aftale, der sikrer, at Gasfelterne Tyra Øst og Vest bliver genopbygget. Desuden gik havnen i juni 2017 i gang med at undersøge muligheden for at udvide havneområdet med 975.000 kvm. Den positive udvikling vil også kunne mærkes på ejendomsmarkedet, hvor der både vil kunne forventes større efterspørgsel efter boliger og erhvervsejendomme.

En ny Nordsøaftale har sikret, at Esbjerg fortsat kan udvikle sig som Danmarks energimetropol. Aftalen betyder en milliardindsprøjtning i offshore-industrien. Det tiltrækker virksomheder og borgere til byen, hvilket giver et godt grundlag for udenbys investorer.

- Med den nye Nordsøaftale er optimismen tilbage. Både i forhold til at fastholde de eksisterende arbejdspladser i offshore-industrien og i troen på, at der med tiden vil komme endnu flere offshore-relaterede arbejdspladser, siger Tom L. Nielsen, direktør for Esbjerg Erhvervsudvikling.

Tom L. Nielsen oplever, at Nordsøaftalen allerede har betydet, at flere virksomheder igen er begyndt at henvende sig og vise interesse for at investere i byen.

- Den øgede erhvervsaktivitet kommer naturligvis også til at påvirke ejendomsmarkedet positivt, lyder hans vurdering.

De mange studerende er fordelt på 6 videregående uddannelsesinstitutioner med mere end 60 studieretninger. Blandt andet er både Syddansk Universitet og Aalborg Universitet repræsenteret med uddannelsesinstitutioner i Esbjerg.

- Esbjerg er blevet en studieby med 6.500 studerende, et tal der vokser. Disse unge mennesker ønsker vi naturligvis at fastholde og tilbyde gode jobs, når de er færdiguddannede, siger Tom L. Nielsen.

Karsten Lindgård Jensen fortæller at efterspørgslen på boliger kan mærkes i investorernes interesse. Han understreger, at den stigende efterspørgsel på boliger i Esbjerg centrerer sig om boliger på 60-85 kvm, grundet det stigende antal studerende.

NB! Esbjerg - byudvikling for 24 milliarder kr. 2018-2028. Konferencen afholdes d. 3. maj 2018.

- Mange af de studerende efterspørger mindre lejligheder. Den stigende efterspørgsel betyder stigende priser. Inden for de seneste 4-5 år er kvm-prisen i Esbjerg by gået fra 600-700 kr. per kvm til op til 1.000 kr. per kvm, fortæller Karsten Lindgård Jensen.

Ifølge ham står 150 investorer i kø til de mindre boligejendomme til mellem 3 og 6 millioner kr. Men ofte når sådanne ejendomme slet ikke at blive udbudt.

- Hvis de gør, sælger vi dem i budrunder, forklarer Karsten Lindgård Jensen.

Hans budskab til investorer, der overvejer at sætte deres penge i Esbjerg er derfor, at tidspunktet er godt nu.

- Krisen er overstået og udviklingen i erhvervslivet er ikke til at tage fejl af. Derfor er Esbjerg er et godt sted at investere. Både for små og store investorer, også de institutionelle investorer, som er kommet til byen i de senere år. Her får man et langt højere afkast for ejendomme med stort set den samme risikoprofil, som i de større byer, siger Karsten Lindgård Jensen.

- Samtidigt arbejdes der fra byens side på, at sikre Esbjerg de nødvendige storbykvaliteter, der gør, at folk har lyst til at bo her, slutter Karsten Lindgård Jensen.

Esbjergs målsætning er at gå fra de nuværende godt 116.000 indbyggere til 120.000 indbyggere i 2020. Antallet af studerende skal i 2020 være 10.000.


Relaterede konferencer

Ungdomsboliger på et modent marked

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Boligudvikling i København frem til 2030

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse