På baggrund af 2 markeddialoger, som Energistyrelsen har afholdt med private aktører i 2021, viser det sig, at der er behov for yderligere udbudsforberedende arbejde med henblik på at kunne høste Danmarks havvindressourcer på en hensigtsmæssig måde. Som en konsekvens heraf skubbes udbuddet af energiøen i Nordsøen til det tidlige efterår 2023, skriver Energistyrelsen.
- Vi er sikre på, at vi investerer klogt, når vi efter dialogen med markedet nu vælger at bruge op til 12 måneder ekstra på at skabe det solide fundament, der skal sikre, at energiøen i Nordsøen bliver det grønne flagskib, der kan tegne fremtidens udbygning med dansk havvind og bidrage til den grønne omstilling i Europa og globalt, siger Mogens Hagelskær, vicedirektør med ansvar for energiøerne i Danmark.
I markedsdialogerne har over 20 private aktører og konsortier budt ind med løsninger på, hvordan man bedst udformer energiøen i Nordsøen samt hvilken forretningsmodel, der bedst ruster konceptet til fremtiden. Energistyrelsen og statens rådgivere har derfor vurderet, at der skal afsættes mere tid til at analysere markedets input yderligere og forberede udbuddet.
Forurening i jord og miljøfarlige stoffer i bygninger. Kurset afholdes den 23. november 2022.
Det videre arbejde med øens forretningsmodel og tekniske koncept vil nu - på baggrund af faglige anbefalinger fra markedet og statens rådgivere og inden for rammerne af de politiske aftaler - fokusere på et fleksibelt ø-koncept, som giver mulighed for at kombinere en inddæmmet ø med el-transmission og energikonvertering på platforme ved øen, men dog uden at begrænse mulighederne for innovative aktiviteter (eksempelvis PtX) og manøvrerum på øen inden for de til enhver tid gældende regulatoriske og sikkerhedsmæssige rammer, skriver Energistyrelsen.
Energiøen vil blive udbudt som et såkaldt funktionsudbud, der blandt andet stiller krav til energiøens tekniske funktionalitet som transmissionsled, således øen opfylder formålet om at kunne facilitere anvendelse og transmission af i alt 10 GW havvind frem mod 2040 som sigtepunkt.
Forretningsmodellen for det offentligt private samarbejde vil centrere sig om at udleje arealer til Energinets aktiviteter.
- Vi forventer, at den tid, vi bruger på at finde gode løsninger her i starten af projektet, muliggør smartere og hurtigere løsninger på den lange bane. Vi sigter fortsat efter, at energiøen leverer grøn energi i 2033, men det afhænger selvsagt af mange forhold – ikke mindst kontrakterne med de leverandører, der skal bygge øen, siger Mogens Hagelskær.
Energistyrelsen vil fortsat indgå i åbne dialoger med markedet parallelt med udbudsprocessen. Der er eksempelvis planlagt flere markedsdialoger med danske og internationale markedsaktører både i år og i 2023.
Fakta:
Energiøen i Nordsøen, inklusive elinfrastruktur og tilknyttede havvindparker, udgør til sammen det største infrastrukturprojekt i danmarkshistorien. Læs om projektet på Energistyrelsens hjemmeside.
Energistyrelsen udbyder medejerskab og anlægsopgaven med at bygge Energiø Nordsøen i ét stort, samlet internationalt udbud. Den politiske beslutning er beskrevet i Udbudsforberedende delaftale om langsigtede rammer for udbud og ejerskab af energiøen i Nordsøen.
Udbuddet forventes offentliggjort i september 2023. Forinden afholdes yderligere flere markedsdialoger, som bliver annonceret særskilt.
Staten kommer til at eje 50,1 procent og medejeren 49,9 procent af energiøen. Dette er beskrevet i Tillæg til klimaaftale om energi og industri af 22. juni 2020 vedr. Ejerskab og konstruktion af energiøer mv.
Energinet skal bygge, udvikle og drive energiøens elinfrastruktur. Læs mere om Energinets arbejde med energiøen.