Gladsaxe har lige holdt rejsegilde på Egedammen, som er det seneste i rækken af ambitiøse og bæredygtige børnehuse, som alle er svanemærkede.

Helt i tråd med Gladsaxestrategien var bæredygtigheden endnu en gang i højsædet, da Gladsaxe 27. august 2021 holdt rejsegilde på Egedammen, som er det seneste i rækken nye børnehuse i kommunen, der alle er svanemærkede.

Det nye børnehus bliver bygget som en 3-længet bondegård. Bygningerne i sig selv fungerer faktisk som et stort CO2-lager, fordi der er brugt mest muligt træ, som har opfanget CO2 fra atmosfæren, og mindst muligt beton, som er meget klimatungt at producere.

Skolebyggeri - erfaringer og visioner. Konferencen afholdes den 9. november 2021.

Væggene i børnehuset bygges af massivt træ og isoleres med træfiberisolering. Og så bliver der brugt udvendig træbeklædning og genbrugsmursten. Ifølge en samlet analyse kompenserer træet i bygningerne for al den CO2, der udledes fra produktionen af samtlige byggematerialer, transport og opførelse.

Det er det andet i rækken af særligt klimavenlige børnehuse i Gladsaxe, efter der i maj 2021 var rejsegilde på Børnehuset Grønnegården, som også forventes at blive CO2-neutralt.

Vestegnen: De store projekter. Konferencen afholdes den 18. januar 2022.

- Huset er også pædagogisk, personalemæssigt og økonomisk bæredygtigt. For børnenes mad bliver lavet i ét køkken i stedet for 4. Der er ét lederkontor i stedet for 4. Og ved at have små enheder i det store, kommer de mange forskelligartede pædagogiske kompetencer, som man har i et stort hus, flere børn til gode, sagde borgmester Trine Græse ved rejsegildet.

Både Egedammen og Grønnegården opføres i hovedentreprise af Elindco for samlet 60 millioner kr. i samarbejde med BBP Arkitekter, Thing Brandt Landskab og Lyngkilde A/S Rådgivende Ingeniørfirma. Børnehuset Egedammen omfatter 1.100 kvm, mens børnehuset Grønnegården omfatter 1.250 kvm.


Relaterede konferencer

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Den nye Planlov KURSUS

Boligudvikling i Jylland

Fremtidens betonbyggeri

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Stormflodssikring af by- og landområder

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Ny udbudslov KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS