Torsdag den 22. september 2022 kan politikerne vedtage et huslejeloft. En ny juridisk afdækning afslører dog, at der er en stor sandsynlighed for, at det vil være ekspropriation, skriver EjendomDanmark.

Med høj hast har regeringen og dens støttepartier planer om at indføre et huslejeloft. Det skal efter planen færdigbehandles i Folketinget torsdag den 22. september 2022. Ifølge EjendomDanmark viser en ny juridisk afdækning dog, at hvis politikerne indfører huslejeloftet i sin nuværende form, er der med stor sandsynlighed tale om ekspropriation.

- Det understøtter vores frygt for, at en lovproces i højeste gear ikke afdækker alt. Nu har vi så sikret, at spørgsmålet om ekspropriation er blevet besvaret mere grundigt. Så kan det ikke komme bag på nogen, hvis skatteborgerne ender med at modtage en regning i milliardklassen. Men det er vigtigt, at hver en sten er vendt før vedtagelsen, siger EjendomDanmarks administrerende direktør, Peter Stenholm.

Ejendomsmarkedet i inflationstiden: Aktuelle udfordringer for ejendomsmarkedet. Konferencen afholdes den 17. november 2022.

Det er professor ved Københavns Universitet Peter Mortensen, der har gennemført den juridiske afdækning på vegne af EjendomDanmark. Han har fået et oplæg om at gennemgå lovudkastet – uden at konklusionen var givet på forhånd.

- Før domstolene har truffet en afgørelse, kan vi ikke konkludere noget endeligt. Men, nu har jeg afdækket spørgsmålet omkring Grundlovens § 73 ud fra forslaget, og det kan bestemt ikke udelukkes, at der er tale om ekspropriation, siger Peter Mortensen.

Opgradering og optimering af ejendomme. Konferencen afholdes den 4. oktober 2022.

Hele processen omkring et huslejeloft har været i et højt tempo. Blandt andet blev alle parter blot givet 66 timer og 16 minutter til at komme med en tilbagemelding på det første lovudkast. Det indeholdt ifølge EjendomDanmark mange udfordringer.

- Vi er ikke eksperter i grundloven, men vi er eksperter i vores medlemmer og deres forhold. Derfor kan vi også se, at forslaget negligerer den administrative byrde og ikke giver klare nok svar på ventilen for at bryde loftet. Sådan kan politikere ikke behandle en hel branche, siger Peter Stenholm.

EjendomDanmark er undervejs kommet med flere løsningsforslag til, hvordan udfordringen kunne gribes an. Organisationen mener, at forslaget i sin nuværende form rammer skævt.

Aalborg: De store projekter. Konferencen afholdes den 27. april 2023.

- Hvis det virkelig handlede om at hjælpe de lejere, der er mest trængt på økonomien, så var boligstøtten det rette værktøj. Det er ikke dem, der får mest gavn af et loft, siger Peter Stenholm.

Den juridiske afdækning er udarbejdet af Peter Mortensen på EjendomDanmarks foranledning.


Relaterede konferencer

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Boligudvikling i Jylland

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Stormflodssikring af by- og landområder

Den nye Planlov KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Fremtidens betonbyggeri

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Ny udbudslov KURSUS

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse