Erhvervsdrivende fond med fokus på udvikling og administratrion af ejendomme har i 2019 og 2022 opkøbt ejendommen for samlet 36,7 millioner kr. Nu skal den indrettes til hovedsæde.

Dyskærgaard og landbrugsjordene mellem landsbyen Veddelev og Frederiksborgvej nord for Roskilde er ejet af Aktieselskabet Liljeborg. Gården har stået tom i flere år, og på grund af nærheden til Risø/DTUs forsøgsvindmøllepark, må der ikke være beboelse på gården. Jordene drives som landbrug, men i tidligere tider var der et vådområde.

Liljeborg Aktieselskab ønsker, at genoprette naturen og give offentlig adgang til området, samtidig med at Dyskærgaard omdannes til hovedsæde for aktieselskabet. Det skal en ny lokalplan for det 520.000 kvm store område bane vejen for. På et møde den den 29. november 2022 skulle politikerne i Plan- og Teknukudvalget tage stilling til sagen.

Planlov og lokalplaner - nye ændringer og muligheder. Kurset afholdes den 20. april 2023.

- Jeg mener, vi er nået til en løsning, der holder fast i hovedsigtet, nemlig at Liljeborg omdanner et værdifuldt område til natur, vi alle kan få glæde af, samtidig med at de kan bruge gården som deres administrationsbygning, siger formand for Plan- og Teknikudvalget, Claus Larsen (S).

Lokalplanen mangler endnu byrådets velsignelse. Den skal sikre muligheden for omdannelse af landbrugsarealer til natur samt sikre bevaring af Dyskærgaardslandbohave. Dyskærgaards stuehus skal bevares og må ikke ombygges, mens der gives mulighed for ombygning af udlængerne.

Opgradering og optimering af ejendomme. Konferencen afholdes den 7. marts 2023.

Lokalplanen giver mulighed for, at gårdens bygninger kan bruges til kontor- og serviceerhverv. Det samlede etageareal i gårdlænger og øvrige tidligere driftsbygninger må være op til 2.900 kvm. Højst 1.500 kvm må bruges til kontor- og serviceerhverv. Den øvrige bebyggelse må kun anvendes til ikke-intensive aktiviter, som lager og driftsfunktioner i relation til naturområdet og virksomheden på ejendommen samt til formidling af området.

Aktieselskabet Liljeborg er en erhvervsdrivende fond, der udvikler, driver og administrerer en række ejendomme, selvstændigt og i partnerskab med udvalgte organisationer. Fonden støtter projekter for udsatte børn og unge, sårbare mødre og børns forhold samt kulturelle og almennyttige aktiviteter i Roskildeområdet.

Selskabet købte matriklerne, der nu skal være hovedsæde og naturområde i 2019 og 2022 for henholdsvis 4,1 millioner kr. og 32,6 millioner kr.


Relaterede konferencer

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Stormflodssikring af by- og landområder

Ny udbudslov KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS