Gennemsnitligt har certificerede kontorejendomme en leje på 300 kr. mere per kvm årligt end ikke-certificerede kontorejendomme.

Der bliver skruet mere og mere op for den grønne omstilling i samfundet. Det samme gælder for de danske ejendomme, hvor flere end før bliver certificeret. Altså får bygningerne et grønt stempel, der viser, at de lever op til en lang række kriterier.

Ikke alene er det en fordel for klode og klima, når der en bygning bliver grønnere – det kommer også ejerne og lejerne til gode. Det viser en ny analyse af bæredygtige kontorejendomme, som EjendomDanmark har lavet.

Nordhavn - udviklingsplaner, Nordhavnstunnel, Lynette-øen og Refshaleøen. Konferencen afholdes den 2. marts 2022.

- Danskerne bruger en stor del af deres liv på kontoret. Derfor er der en stor klimagevinst at hente, når flere af dem bliver mere bæredygtige – for eksempler ved at der i højere grad skrues ned for forbruget i ydertimer og weekender. Det er jo en bonus, at det også økonomisk kan betale sig at træffe det grønne valg, siger underdirektør Morten Marott Larsen, EjendomDanmark.

- Det er i virkeligheden den helt rette vej at gå. For lejerne får moderne faciliteter i tillæg til lavere driftsomkostninger, klimaet får et boost, og så er der også en fordel i det for ejerne, når det kan svare sig at investere i at gøre de danske ejendomme mere grønne, siger han.

Moms og skat ved ejendomsprojekter - nye regler og afgørelser. Kurset afholdes den 20. januar 2022.

EjendomDanmarks analyse viser, at certificerede kontorejendomme i gennemsnit har en leje på 1.500 kr. per kvm per år, mens den for de ikke-certificerede kontorejendomme er 1.200 kr.

- Det er klart, at vi stadig er i den spæde begyndelse af den grønne omstilling, så typisk er det også de i forvejen mest attraktive ejendomme, der udvælges til renoveringer med dertilhørende certificeringer. Altså kan det mange steder godt være, at forskellen vil være mindre. Der er dog ingen tvivl om, at effekten er der – og dette er jo en stor motivationsfaktor for at sikre, at endnu flere ejendomme får det grønne stempel, siger Morten Marott Larsen.

Udvikling af nedslidte ejendomme og konvertering til nye formål. Konferencen afholdes den 4. oktober 2022.

Der er også en fordel for de virksomheder, der lejer sig ind i de certificerede ejendomme. Ikke alene er der efter en renovering en øget komfort som et bedre indeklima, der vil også være lavere driftsomkostninger, hvilket er en økonomisk fordel for lejerne.

- Det er jo grundkernen i ejendomsbranchen: At sikre optimale rammer for lejerne, så de kan udvikle deres virksomheder. Og for vores fælles fremtid er det væsentligt, at det også har et bæredygtigt perspektiv, siger Morten Marott Larsen.

Analysen er udarbejdet af EjendomDanmark på baggrund af data fra organisationens omfattende markedsstatistik.


Relaterede konferencer

Boligudvikling i København frem til 2030

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Stormflodssikring af by- og landområder

Hvordan vi får mere liv i bykernerne