Der er medvind på erhvervsejendomsmarkedet i Danmark, hvilket i høj grad smitter af på efterspørgslen. Markedet forandrer sig også løbende, hvilket har fået EDC Erhverv Poul Erik Bech, til at prioritere en strategisk oprustning på Sjælland med en separation af København fra det øvrige marked.

Den 1. januar 2017 blev John Borrisholt udnævnt som regionsdirektør i EDC Erhverv Poul Erik Bech med ansvar for Region Sjælland, hvor han vil stå klar til at servicere og rådgive de mange investorer, der søger eller skal sælge ejendomme på Syd- & Vestsjælland samt øerne. Borrisholt blev ansat i EDC Erhverv Poul Erik Bech i august 2016, efter at have besiddet diverse stillinger i den finansielle sektor – senest som finans- og formuechef i Nykredit.

NB! Byudvikling syd for København til Køge og Vestegnen. Konferencen afholdes d. 20. juni 2017.

- Markedet er i konstant forandring, og vi er som mæglere nødt til at tilpasse og omstille vores forretning. Vi har erfaret at København er et marked i sig selv i det sjællandske, og at det slet ikke er de samme problemstillinger, som vi oplever i henholdsvis København - som i det øvrige Sjælland. Derfor adskilles disse nu, så vi kan få målrettet vores indsats samt rådgivning til de respektive områder. Det er et vigtigt led i vores strategi, for at kunne servicere og rådgive vores kunder bedst muligt, forklarer John Borrisholt.

Efterspørgslen er som bekendt i fuldt firspring på det københavnske marked, men i det øvrige Sjælland ses også særdeles positive takter. I følge EDC Erhvervs Køber-/Lejerkartotek søger 592 investorer pt. ejendomme i Region Sjælland, og man har desuden i løbet af bare de seneste måneder oplevet en enorm tilgang af salgsemner.

NB! Hillerød - byudvikling 2017-2027. Konferencen afholdes d. 10. maj 2017.

- Vi vil inden 2020 være 1 af de 2 største aktører på det sjællandske marked. Det bliver vi, med hjælp af det stærkeste team til rådgivning indenfor alle segmenter af ejendomsmægleropgaver - og ikke mindst fordi vi har en stor organisation i ryggen med mange centre samt vores stærke, lokale kendskab og repræsentation. Vi vil kunne tilbyde kunderne det bedste – og mere til, og her bliver kompetent og professionel rådgivning afgørende - og derfor åbner vi for eksempel også snart et nyt center i Slagelse, udtaler John Borrisholt, regionsdirektør i EDC Erhverv Poul Erik Bech.

Administrerende direktør i EDC Erhverv Poul Erik Bech, Robert Neble Larsen, beskriver forstærkningen som en naturlig del af virksomhedens vækststrategi. Her er det således en grundværdi at kombinere den landsdækkende repræsentation med et stærkt lokalt kendskab. Virksomheden har et landsdækkende netværk med 17 erhvervscentre der, kombineret med centralt placerede støttefunktioner, giver mulighed for at tilbyde kunderne både lokal indsigt og et landsdækkende netværk.

NB! Helsingør investerer 13 milliarder i byudvikling. Konferencen afholdes d. 26. januar 2017.

- Vi ser positive tendenser på markedet. Vi vækster stødt, og antallet af indkomne opgaver er stærkt stigende. Det er derfor også vigtigt, at alle vores afdelinger, og medarbejdere, er klar til at rådgive samt løse forskellige opgaver for vores kunder – der hvor de er. Derfor er den lokale tilstedeværelse og menneskelige forstærkning ligeledes enormt vigtigt. Med Johns finansielle baggrund og indsigt, får vores sjællandske kunder en stærk, rådgivende partner fremover – som kender markedet og de lokale muligheder og udfordringer, forklarer administrerende direktør, Robert Neble Larsen.


Relaterede konferencer

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Boligudvikling i København frem til 2030

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Fremtidens betonbyggeri

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND