Sammensætningen af landsdækkende tilstedeværelse, digitale kræfter og et stærkt fokus på Key Account-princippet gør det fordelagtigt for Gaarde Erhverv at fusionere med EDC Erhverv Poul Erik Bech under en ny koncernkunde-afdeling.

Gaarde Erhverv og EDC Erhverv har i mere end 35 år kæmpet side om side på erhvervsmægler-markedet, og siden 2010 har begge virksomheder ejerskabsmæssigt hørt under Poul Erik Bech-koncernen. Det tættere samarbejde har i de seneste år åbnet øjnene op for fordelene ved at gøre brug af kompetencerne fra begge sider af bordet under én fælles, ny afdeling.

NB! Finansiering af ejendom. Seminaret afholdes d. 21. februar 2017.

Kunderne efterspørger i dag rådgivning hele vejen rundt om deres ejendomme og virksomhed, og med den nye koncernkunde-afdeling tænkes der derfor i værdiskabelse for kunden og løsninger, der går ud over traditionelt salg og udlejning.

- Vi skaber noget helt nyt, hvor vi i stedet for at arbejde med kunder efter ejendomstyper, sætter kundens behov i centrum. Vi løser naturligvis stadig traditionelle, enkeltstående salg og udlejninger i EDC Erhverv, men den nye afdeling er tænkt til de kunder, som efterspørger noget mere af deres erhvervsmægler, udtaler regionsdirektør Morten Westphal Jensen.

NB! Due Diligence - risikovurdering ved køb og salg af ejendom. Seminaret afholdes d. 7. marts 2017.

- Mange virksomheder har i dag løbende udfordringer med tomgang i deres portefølje, og måske skal nogle ejendomme konverteres eller optimeres. Flere og flere kunder har fået øjnene op for fordelene ved, at samarbejde med en erhvervsmægler der kan rådgive og løse transaktioner hele vejen rundt om deres ejendomsporteføljer, uddyber han.

Den nye afdeling vil trække på kompetencer fra begge virksomheder. EDC Erhverv kan eksempelvis tilbyde kunderne den digitale platform MitEDC, som sikrer kunder en aktuel status på deres igangværende sager.

Gaarde Erhverv er en af Danmarks ældste mæglervirksomheder, som siden 1956 har oparbejdet stærke kompetencer indenfor netop det Key Account-princip, som videreføres til afdelingen. Blandt andet har ejendomsudvikling, salg- og udlejningsstrategi, køb af ejendomme, analyse, samt rådgivning i forbindelse med salg af virksomhed været nogle af hovedingredienserne i varetagelsen af kundernes interesser.

NB! Højhusbyggeri i København. Konferencen afholdes d. 23. februar 2017.

Thor Heltborg, der i dag er direktør i Gaarde Erhverv, bliver ny chef for koncernkunde-afdelingen, og han ser frem til at sætte kapacitet bag de kompetencer, kunderne efterspørger og har behov for.

- Der er behov for en afdeling med særlig viden og mulighed for at gennemføre skræddersyede løsninger for koncernkunder, baseret på erfaring og viden om ejendomsmarkedet. Det får vi nu, siger Thor Heltborg.

Selvom afdelingen primært fokuserer på København, er det store landsdækkende netværk i EDC Erhverv Poul Erik Bech ifølge Thor Heltborg en klar og værdiskabende fordel for kunder med ejendomme i andre dele af landet.

NB! Nordhavnen - de næste faser 2017-2030. Konferencen afholdes d. 24. marts 2017.

- Ved at blive en del af EDC Erhverv Poul Erik Bech får vi stor synergi i at få adgang til de store digitale fordele, samt det landsdækkende netværk af erhvervscentre over hele landet. Det betyder, at vi kan trække på lokal viden og indsigter, når vi skal finde den bedste løsning til dækning af kundens behov, siger Thor Heltborg.

Koncernkunde-afdelingen er en realitet fra 1. oktober 2016 og står således godt rustet til 2017.


Relaterede konferencer

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Ny udbudslov KURSUS

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Fremtidens betonbyggeri

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse