Efteråret 2020 rundede af med et boligsalg i november 2020, der gør måneden til den 3. bedste måned for solgte ejendomme nogensinde. Det er bemærkelsesværdigt, at det sker netop nu, idet boligsalget normalt er størst i maj og juni.

Hos Danmarks største ejendomsmæglerkæde, EDC, opgør man salget i november til at være 35 procent bedre end samme måned sidste år og hele 78 procent bedre end gennemsnittet af novembers salg de seneste 10 år. Dermed accelererer udviklingen igen, efter at de foregående måneder "kun" viste en fremgang i forhold til sidste år på omkring 20 procent.

Med novembers flotte salg kan det allerede nu fastslås, at 2020 bliver det bedste år for boligsalg nogensinde, trods et marked der i marts og april var ramt af chokbølgen fra corona. Selvom der fortsat er en måned til nytår, har salget i EDC allerede passeret det hidtidige rekordår, som var 2005.

- Det har på alle måder været et forunderligt år for boligejerne og naturligvis også for ejendomsmæglerne. Under forårets omfattende nedlukning af landet frygtede de fleste et stort hul i boligsalget, men det blev hurtigt gjort til skamme, fortæller Jan Nordmann, som er kommunikationschef i EDC.

Ny trend: Små boliger. Konferencen afholdes den 21. januar 2021.

- Allerede i maj var bøtten vendt, og siden har boligkøberne ikke set sig tilbage, siger han.

Kun 5 procent af boligkøberne er afventende
Tallene bekræftes af en undersøgelse blandt godt 1.200 kunder i EDC's køberkartotek, der i efteråret blev spurgt om coronakrisen havde fået dem til at ændre boligplaner. Hertil svarer 14 procent, at de har ændret planer som følge af det verdensomspændende udbrud af coronavirus, men af disse var der for to ud af tre's vedkommende kun tale om en kortvarig ændring af planerne. Der er altså kun 5 procent, der har sat planerne på pause, mens resten fortsætter jagten på en ny bolig.

CITY og VESTERBRO i Københavns store projekter. Konferencen afholdes den 21. april 2021.

- I en kort periode i foråret afventede mange lige, men jeg tror at de fleste nu har omstillet sig til en "new normal" og er indstillet på, at livet går videre men under nogle nye betingelser, siger Jan Nordmann.

Håb om flere fakta i markeds-spådomme
Dermed modbeviser boligmarkedet de mange dystre forudsigelser som bankøkonomer og boligeksperter stod i kø med i foråret.

Fredede og bevaringsværdige bygninger - nye regler, løsninger og tilskud underlagt BR18. Konferencen afholdes den 25. marts 2021.

- I et eftertænksomt øjeblik kan man ikke lade være med at spekulere over, hvor mange af disse ekspertudsagn der reelt var baseret på mavefornemmelser i stedet for på viden, tal og statistik, mener Jan Nordmann.

- Når årsskiftet nærmer sig, og medierne igen efterspørger eksperternes bud på udviklingen det kommende år, må et fredsommeligt ønske derfor være, at det i højere grad bliver tal og fakta, der ligger til grund for udtalelserne, og ikke hvem der kan få mest omtale med det største overbud på, hvor galt det vil gå, slutter han.


Relaterede konferencer

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Den nye Planlov KURSUS

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Boligudvikling i København frem til 2030