Byggeriet efterspørger digitale løsninger, der kan strukturere og effektivisere større anlægs-, renoverings- og driftsopgaver.  Nu har Bo-Vest, Wissenberg og Vandkunsten i samarbejde med det digitale udviklingshus e-supplies udviklet en webplatform, der skal gøre det lettere at være rådgiver, bygherre og entreprenør i fremtiden. Samtidig kan beboerne se frem til at få større indflydelse og flere valgmuligheder via platformens digitale tilvalgskatalog.

I takt med at antallet af store byggesager stiger og bliver mere komplekse, vokser behovet for at få struktur på byggeprocessen og gøre projekterne overskuelige og effektive. Projektet Albertslund Syd er et af Danmarks største renoveringsprojekter. Totalrenoveringen af etageboliger, rækkehuse og over 1.000 gårdhuse har været i gang siden 2010, og projektets størrelse stiller helt nye krav til byggeriets parter. Det fortæller Peter Føhrby Nybom, Seniorprojektleder hos Bo-Vest, der er administratoren bag store dele af boligområdet.

- Vi vidste fra starten, at vi blev nødt til at inddrage det digitale for at komme i mål med et renoveringsprojekt i denne størrelsesorden. Vi ønskede blandt andet at tilbyde lejerne mulighed for individuelle planløsninger, og det krævede et professionelt udviklet digitalt system, der var tilrettelagt efter vores behov og samtidig kunne supporteres, fortæller Peter Føhrby Nybom.

Webplatform skabt i samarbejde med byggeriets parter
Som rådgivende ingeniør på projektet var det Wissenbergs opgave at sikre, at behovet for en  mere individualiseret renovering kom til at fungere i samspil med byggeriets øvrige udvikling. De indledte derfor et samarbejde med det digitale udviklingshus e-supplies, der er specialister i digitale løsninger.

- For at sikre at løsningen skabte størst mulig værdi, kvalitetssikrede vi webplatformen gennem hele udviklingsprocessen. Behovene og forventningerne til platformen har været forskellige, og vi har derfor inddraget alle byggeriets parter undervejs. Det betyder, at vi i dag har en digital løsning, der skaber værdi for både bygherre, rådgiver, entreprenør, driftspersonale og den enkelte beboer, siger Thomas Jahr, ingeniør hos Wissenberg og projekteringsleder på Albertslund Syd.

Digitaliseringen forbedrer kommunikationen og minimerer fejlene
Webplatformen gør det muligt at samle alle informationer om byggesagen, sortere i data og lave filtrerede udtræk efter behov. Det kan eksempelvis være rapporter til projekthåndtering, overblik over byggesagsøkonomi, bestillingslister over bygningsdele til entreprenøren eller tjeklister til håndværkerne.

Platformen skaber desuden en fælles referenceramme for byggesagens aktører. Det resulterer i større overblik og et mere effektivt og struktureret byggeri med bedre kommunikation og færre fejl. Hos Bo-Vest er det derudover forventningen, at webplatformens funktioner ikke blot skal gøre byggeprojekter mere effektive og agile. Projektdata fra byggeriet skal også kunne bruges i den efterfølgende drift.

NB! Cirkulær økonomi i byggeri og ejendom. Kurset afholdes d. 4. april 2019.

- De muligheder som den digitale platform giver os, har vi tænkt sammen med vores fremadrettede behov. Det har skabt en kontinuitet i løsningen, fordi digitaliseringen både skaber værdi for os i byggeprocessen og i den fremtidige drift, siger fortæller Peter Føhrby Nybom.

Digitalt tilvalgskatalog giver beboerne større valgfrihed
Udover at skabe overblik for bygherre, rådgivere, entreprenører og driftspersonale har webplatformen også tilknyttet et digitalt tilvalgskatalog målrettet beboerne. Tidligere har beboere i almene boligforeninger kun haft begrænset indflydelse på renoveringen af deres bolig, men med den digitale løsning får beboerne fremover langt flere valgmuligheder.

- Vi vil gerne give vores beboere større indflydelse på, hvordan deres fremtidige bolig kommer til at se ud. Med det digitale tilvalgskatalog får beboerne et godt overblik over deres valgmuligheder. Samtidig kan de se, hvordan de enkelte tilvalg vil påvirke deres husleje i fremtiden, fortæller Peter Føhrby Nybom.

- Ved at digitalisere beboertilvalget får vi bedre mulighed for at dokumentere, kvalitetssikre og  organisere de individuelle løsninger. Desuden får vi lettere ved at skalere valgmulighederne. Vi kan eksempelvis tilbyde 56 forskellige planløsninger og over 100.000 kombinationsmuligheder alene i køkkenet, hvilket ville have været helt umuligt at administrere i en papirudgave af tilvalgskataloget, uddyber han.

Digitale løsninger efterspørges bredt i bygge- og anlægsbranchen
Webplatformen og det digitale tilvalgskatalog bliver i øjeblikket testet ved renoveringen af 500 boliger i Albertslund Syd. Bo-Vest forventer herefter at bruge den digitale løsning til at strukturere og effektivisere byggeriet samt øge beboernes valgfrihed i kommende byggesager.

Hos e-supplies, der har stået for udviklingen af webplatformen, er der også store forventninger til, hvordan den nyudviklede webplatform kan bidrage til bygge- og anlægsbranchen i fremtiden.

- I bygge- og anlægsbranchen oplever vi stor interesse for de muligheder, der ligger i en digital løsning. Vi vurderer, det skyldes, at en samlet digital løsning kan løse en række af de udfordringer, som ofte kendetegner større byggeprojekter, siger Jan Grubak, salgsdirektør hos e-supplies.

- Vi har i øjeblikket kontakt til rådgivende ingeniører, bygherre og entreprenører på en række større og meget forskellige almene og private renoverings- og anlægsprojekter. Derudover oplever vi stor interesse fra leverandører af såvel enfamilieshuse som seniorboliger. Alle bekræfter at der kan ligge store muligheder og besparelser i en digital effektivisering af byggeriet. Så den digitale løsning rummer tydeligvis kvaliteter, der efterspørges meget bredt i branchen, slutter han.


Relaterede konferencer

Ungdomsboliger på et modent marked

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Ny udbudslov KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder