Digiplex vil bygge 5 datacentre på i alt 17.000 kvm samt et 7.500 kvm hovedkontor på den grund, som selskabet netop har købt i Høje Taastrup.

DigiPlexhar købt en grund på 110.000 kvm på Blekinge Boulevard i Høje Taastrup med henblik på at bygge et 5 datacentre samt et hovedkontor for selskabets danske afdeling.

Som en del af aftalen anlægger DigiPlex en sø til opsamling af regnvand til afkøling, ligesom selskabet samt bidrager med 2 cykelstier og opgraderinger og udvidelse til lokale veje for 22 millioner kr.

- Erhvervelsen af denne store grund plus den norske jordanskaffelse, som vi annoncerede i sidste måned, styrker DigiPlex's evne til hurtigt at imødekomme behovet for datacenterkapacitet, udtaler Wiljar Nesse, administrerende direktør for DigiPlex.

Logistik og industri i e-handelens tid. Konferencen afholdes den 7. oktober 2021.

Projektet i Høje Taastrup omfatter 5 identiske bygninger, der opføres i 2 etager. Hver bygning har et bebygget areal på 3.400 kvm. De 2 etager udgør selve datacenteret, der rummer computerservere med bearbejdning og distribution af data, samt køleanlæg placeret på tagdæk.

Herudover etableres der kontorbygning med administrative funktioner og møde- og undervisningsfaciliteter med tilhørende udendørs opholdsområde. Bygningen er på i alt 7.500 kvm og opføres i 3 etager.

DigiPlex har i alt 7 datacentre i Norden og sidste år åbnede nye centre i norske Fetsund og Hobøl. Endnu et datacenter er under opførelse i Fetsund, og der er købt 100.000 kvm jord til en ekstra campus uden for Oslo.


Relaterede konferencer

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Ny udbudslov KURSUS

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Fremtidens betonbyggeri

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Stormflodssikring af by- og landområder

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Hvordan vi får mere liv i bykernerne