På landsplan har både de procentvise justeringer, som sælger giver undervejs i udbudsperioden, og den forhandlingsrabat, som køberne forhandler hjem, nogenlunde har holdt det samme niveau de seneste 3 år. I København gives der dog større rabatter.

En ny opgørelse fra boligsiden Boliga viser, at både de procentvise justeringer, som sælger giver undervejs i udbudsperioden, og den forhandlingsrabat, som køberne forhandler hjem, nogenlunde har holdt det samme niveau de seneste 3 år i hele landet.

Priserne blev således undervejs i udbudsperioden justeret med 1,7 procent i 1. halvår 2018, mens det i 1. halvår 2017 var præcis det samme og 2 procent i 1. halvår 2016. Mens forhandlingsrabatten i år var på 2,2 procent, var den 2,1 procent i både 2017 og i 2016. Det er et tegn på, at lejlighedsmarkedet nu udvikler sig mere mådeholdent, mener Mira Lie Nielsen, Nykredits boligøkonom.

NB! Københavns boligmarked 2019-2029. Konferencen afholdes d. 24. januar 2019.

- I de kommende år vil de større byer formentlig fortsat vokse og behovet for ejerlejligheder ligeså, hvilket skubber priserne opad. Omvendt bygges der mange nye ejerlejligheder, renteniveauet forventes gradvist at kravle op, hvilket trykker priserne nedad. Der er dermed flere faktorer, som trækker i modsatte retninger for ejerlejlighedspriserne. Vi vurderer, at de positive elementer vinder, men at vi har udsigt til en mere moderat prisudvikling, siger Mira Lie Nielsen.

Københavnske afslag stiger
I København er tendensen dog, at der gives større rabatter nu, end der blev givet i de 2 foregående år.

- København puster ud efter nogle heftige år med høj fart på både priser og handler, og København har været den langt største trækhest for prisfremgangen på ejerlejlighederne. Priserne har dog nu nået et niveau, hvor der er færre købere, og når der fortsat kommer en del nye boliger til salg, så stiger udbuddet. Er man derfor på boligjagt i brokvartererne nu, så har man fået bedre kort på hånden over for sælger og kan forhandle sig til større afslag end tilfældet har været de senere år, siger Mira Lie Nielsen.

NB! Boligbyggeri og boligmarkedet på Amager. Konferencen afholdes d. 30. april 2019.

I bydelen Nørrebro steg forhandlingsrabatten i 1. halvår eksempelvis fra 1,1 procent i 2017 år til 1,9 procent i 2018 - ligesom den på Vesterbro gik fra 1,4 procent i 2017 til 2 procent i 2018.

Samtidig blev der også givet større procentvise nedslag i flere af de københavnske postdistrikter i år kontra sidste år. På Østerbro lød justeringen i 2017 på 2,1 procent, mens den i år var 2,7 procent.

Så meget forhandlede køberne prisen ned.

Så meget satte sælgerne prisen ned.

Boliga har opgjort den procentvise forskel på sidstkendte udbudspris og den endelige salgspris samt den procentvise forskel på først- og sidstkendte udbudspris. Dataen er baseret på de tinglyste salg i almindelig fri handel i perioderne 1. halvår 2016, 2017 og 2018. Der er kun medtaget postdistrikter med minimum 20 salg.

 


Relaterede konferencer

Stormflodssikring af by- og landområder

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Ungdomsboliger på et modent marked

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Boligudvikling i Jylland

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning